Induflex A/S

Hos Induflex er vi eksperter i bearbejdning af plast-, natur- og kunststoffer og Danmarks mest alsidige B2B leverandør på området. Mere end 30 års erfaring, et hold af specialiserede og dedikerede medarbejdere plus en teknologisk topmoderne maskinpark gør os i stand til at source, designe, vejlede, konstruere, producere, pakke og distribuere emner af enhver type.

Vi gør ikke så meget i standard hyldevarer. For os er det sparring med vores kunder, værdiforædling og produktudvikling, der gør forskellen. Vi er ikke bange for at udfordre hverken gængse metoder eller nye idéer, og det har mange det rigtig godt med – for det kommer der som regel bedre resultater ud af.

Det er ikke tilfældigt, at vi hedder Induflex. Første del af ordet henviser til ”industrien” og anden del til vores ”fleksibilitet”. Det sidste er blevet et varemærke for os. Ingen opgave har nogensinde været for lille, eller stor for den sags skyld, og vi er til rådighed og klar til at rykke 24/7.

Vi tror på samspillet mellem mennesker og teknologi, og vi tror på ydmyghed. Plast er vores passion. Og vi ser det som en del af vores rolle at sætte fokus på materialets fordele og muligheder. Herunder genanvendelsesmuligheder og bæredygtighed, til glæde for både jer, Induflex og verden omkring os.