Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
Norlys
Vi er fremtidens arbejdsplads
Norlys er landets største energi- og telekoncern. Med mere end 750.000 andelshavere, 3.000 kolleger og 1,7 millioner kunder står vi på et stærkt fundament. Og selvom vi står stærkt, står vi aldrig stille. Vi er en andelsejet virksomhed, drevet af at skabe positiv forandring i samfundet gennem vores stærke fællesskab. Vi forpligter os til at handle fremsynet og innovativt, men samtidig samvittighedsfuldt på vores kunders og samfundets vegne. Med ansvarlig nytænkning tror vi nemlig på, at der er grund til optimisme. Tror du på det samme? Så bliv en del af fremtidens arbejdsplads.
Vi løfter i flok og spiller hinanden bedre
Du vil opleve, at hos Norlys er ambitionerne og drømmene store – og vi har brug for lysende hoveder til at udleve dem. Vores kultur hviler på et fundament, som til enhver tid guider vores adfærd: fællesskab, ansvarlighed og nytænkning. Derfor tager vi altid ansvar for mere end os selv, spiller hinanden gode og tør dele vores idéer og perspektiver. Vi ved nemlig, at vi løfter bedre i flok end hver for sig, når vi skal udtænke den bedste fremtid. Så hvis du er en ansvarsfuld, nysgerrig holdspiller, lover vi dig en spændende fremtid hos os.
Du er fremtiden
Selvom Norlys er en stor virksomhed med 100 års erfaring og 40 fusioner bag sig, er der plads til, at du kan sætte dit eget personlige præg, hvis det er det, du vil. For én ting er, hvor vi kommer fra, men vi er mindst lige så interesserede i, hvor vi skal hen. Hos Norlys er det dig og dine kolleger, der tegner fremtiden, og derfor har vi stort fokus på både dig og din faglige udvikling. Vi er nemlig kun så gode som vores medarbejdere. Og vi vil være blandt de bedste.
Mennesker følger mennesker
I Norlys tror vi på, at gode medarbejdere søger mod virksomheder med en stærk kultur. Derfor er vi ikke bare optagede af at skabe resultater, men også af måden, vi gør det på. Alle ledere i koncernen skal være rollemodeller for god adfærd og ambitiøse mål. Og alle ledere skal arbejde bevidst med deres lederskab og indvirkning på andre mennesker. Kun sådan kan vi udvikle ledere, der samler deres medarbejdere og får det bedste frem i den enkelte. Mennesker følger nemlig ikke eksamensbeviser, smarte ord eller lange Powerpoint-præsentationer. Vi følger nogen, der kan inspirere os, og som vi kan spejle os i – noget, der giver mening.