DS Stålkonstruktion A/S

Vi gør det rigtigt

Hos DS Stålkonstruktion kan salgstalen koges ned til tre simple løfter: Vi er fleksible. Vi kan levere. Og vi holder, hvad vi lover.

Mange kunder vælger DS Stålkonstruktion på vores ingeniørkompetencer. Andre på vores byggetekniske rådgivning. Eller på kvaliteten af vores montagearbejde. Men når opgaven er løst, husker de fleste os først og fremmest for de tre ting, der mere end noget andet karakteriserer DS Stålkonstruktion: Fleksibilitet, leveringsdygtighed og ordholdenhed.

Solidt bagland

DS Stålkonstruktion er en del af DS Gruppen; en af Europas førende industrikoncerner inden for løsninger i stål og beton til byggeriet. Kunden får derfor en leverandør og partner med et særdeles stærkt bagland – både når det gælder det økonomiske fundament og den brede palet af byggefaglige kompetencer på tværs af koncernen.

Karriere hos DS Stålkonstruktion

Hos DS Stålkonstruktion betragter vi medarbejderne som vores vigtigste ressource. Vi har ansvar der forpligter, både overfor vores medarbejdere og for det omliggende samfund, hvorfor vi løbende arbejder på at sikre sunde arbejdsforhold samt støtter lokalområdet.

Hos DS Stålkonstruktion har vi respekt for miljøet. Vi indtænker miljøhensyn allerede i planlægnings- og projekteringsfasen af byggeriet. Med en tværorganisatorisk HSQE-afdeling forfølger vi dagligt vores mission om bæredygtighed udvikling af virksomheden.