Sygeforsikringen "danmark"

Job i Sygeforsikringen "danmark"

Det er attraktivt at blive en del af "danmark" både som medlem og som medarbejder. Medlemmerne får tilskud til medicin og behandling, og medarbejderne får et meningsfuldt job med fair løn, gode arbejdsvilkår, uhøjtidelig kultur, høj faglighed og dygtige kolleger.

Sygeforsikringen "danmark" er landets største medlemsejede og gensidige forsikringsselskab. Knap 2,8 millioner – næsten halvdelen af Danmark – er medlemmer og medejere af "danmark". Flere analyser viser, at kendskab, omdømme, medlemstilfredshed og medarbejdertrivsel er i top.

Fordelt på hovedkontoret i København og otte lokalkontorer rundt om i landet er vi cirka 200 medarbejdere, der ikke bliver målt på salg og profit. Her er til gengæld sikret purpose med mål om mest mulig i medlemstilskud samt donationer til forebyggelse og forskning på sundhedsområdet.

Ung smilende mand

Nærvær hele vejen

I "danmark" er vi til stede og nærværende. Det betyder, at vi værner om god medlemsservice og helst holder fysiske møder med både medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi bruger ikke chatbots i vores medlemskommunikation, og vi er mest fysisk til stede og sammen på kontoret.

I "danmark" hjælper vi altid hinanden, når vi er her, og værner samtidig om livet uden for arbejdstiden. Vi har ekstra gode forhold, når det gælder ferier og fridage. Sundhedsordning, ulykkes- og tandforsikring samt god pensionsordning er særlige fordele, der følger med jobbet.

Sund og solid kultur

Det er forskel på ansættelser alt efter jobfunktion og lokation i landet, men vi værner om en fælles kultur i "danmark". Vores værdier er at være hjælpsomme, uformelle, ukomplicerede, kompetente og menneskelige. Det er vi over for både medlemmer og hinanden som medarbejdere.

Ganske ofte er medarbejderne ansat usædvanligt længe i "danmark". Der er der flere grunde til, men mest tror vi på, det er fordi, her er balance mellem privat- og arbejdsliv, meningsfuldhed, faglige udfordringer og gode kolleger oven i de attraktive lokationer og fordelagtige forhold.