Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Børne- og Undervisningsministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
I Børne- og Undervisningsministeriet arbejder du sammen med engagerede kolleger om at skabe fagligt stærke dagtilbud og uddannelser til alle.
I ministeriet prioriterer vi kompetence- og karriereudvikling højt, og vi ønsker, at du får en karriere, som er værdifuld for dig – uanset om du er nyuddannet eller erfaren, når du starter hos os.
Fokus på din udvikling
Vi har fokus på, at du udvikler dig professionelt og har gode muligheder for at indfri dine ambitioner og styrke dine kompetencer. Derfor arbejder vi løbende med karriereudvikling, som bl.a. afspejles i tilbagevendende udviklingssamtaler mellem leder og medarbejder (MUS-samtale) samt særlige talentindsatser.
MUS-samtalen tager afsæt i ministeriets kompetencestrategi, der udgør rammerne for indsatser på tværs af departementet og styrelserne. Her er der fokus på strategisk job- og kompetenceudvikling både i det daglige arbejde og igennem efter- og videreuddannelse.
Talentindsatserne har til formål at fremme og udvikle ministeriets talenter til gavn for den enkelte og til gavn for vores fælles sag. Her har vi får øje at udvikle fagligt dygtige medarbejdere, som har lyst og vilje til at bruge og udvikle deres potentialer. Det gør vi med udgangspunkt i deres personlige styrker, udviklingsområder og motivation.
Faglige udfordringer
Herudover har vi i Børne- og Undervisningsministeriet fokus på tværfaglige samarbejder og fleksible arbejdsformer, hvor vi kan lære noget af hinandens forskellige kompetencer og fagligheder.
Vi anser mobilitet som en mulighed for udvikling af kompetencer, styrkelse af helhedstænkning og opbyggelse af gode netværk. Det kan f.eks. være at indgå i større projektarbejder, særlige task forces på tværs i ministeriet, kortere praktikforløb eller en mere varig, intern rokering mellem ministeriets enheder. Det kan give mulighed for at få et andet perspektiv på dit område eller for at prøve kræfter med et helt nyt fagområde. Samtidig er du med til at styrke ministeriet på tværs.
Har du lyst til at prøve dig selv af i en international sammenhæng, kan en udsendelse til en af EU’s institutioner måske være noget for dig, og der er varierende muligheder for at blive udsendt i forløb med forskellig varighed. En international udsendelse kan give dig et bredere og anderledes perspektiv på såvel den indholdsmæssige som den processuelle dimension af ministeriets ressortområder, og den giver dig en unik mulighed for at opnå viden og bringe din viden i spil på en ny måde.