LEGOLAND ApS

LEGOLAND® Billund Resort er en dansk forlystelsespark i Billund med LEGO® som tema. Parken åbnede 7. juni 1968 som den første LEGOLAND park i verden og har siden haft mere end 50 mio. besøgende. LEGOLAND Billund er den største danske turistattraktion udenfor København og består af LEGOLAND Parken, Hotel LEGOLAND®, LEGOLAND Castle Hotel®, LEGOLAND® Holiday Village og et stort konferencecenter LEGOLAND® Hotel & Conference. LEGOLAND har ca. 200 fastansatte og mellem 1200 og 1500 sæsonansatte medarbejdere om året, som alle arbejder for at give børnefamilier og konferencegæster fantastiske og uforglemmelige oplevelser.

LEGOLAND er en del af Merlin Entertainments med over 130 attraktioner i 25 forskellige lande. Der findes i alt 9 LEGOLAND parker globalt og 2 nye parker på vej i Asien. Endvidere store temaparker som Heidepark, Gardaland og Alton Towers, attraktioner som Madame Tussauds, SEA LIFE samt forskellige forlystelser som pariserhjulet The London Eye. Merlin Entertainments ejes bl.a. af KIRKBI og er verdens andenstørste oplevelsesbaserede virksomhed.

Merlin byder således gæster fra hele verden velkommen og ønsker at afspejle den samme kulturelle diversitet blandt medarbejderne. Merlin – og LEGOLAND Billund – stræber derfor efter at være en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, hvor alle føler, at de kan være sig selv, har de samme muligheder og trives sammen.

Læs meget mere om LEGOLAND Billund på www.legoland.dk