Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
Hotel Nyborg Strand A/S
Bliv en del af vores mission – Din rolle gør en forskel
Hos Nyborg Strand er vi bygget på et stærkt fundament af traditioner, fællesskab og stærke værdier. Vores faste holdepunkt er vores menneskesyn og den måde, vi møder både gæster, kunder og medarbejdere. Vi tror på, at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, fordi du gør en forskel og kan være med til at skabe en forandring. Når du trives og er tilfreds, smitter det af på alle os andre - både dem, du er tæt på i hverdagen og på vores gæster.
Vi ved, at du brænder for det, du gør. Vi lytter til dig og sætter pris på din mening, når du har noget på hjerte. Vi tror på, at en rummelig og inkluderende kultur er med til at skabe en følelse af meningsfuldhed og stolthed. Vi har en ro omkring, at vi ikke er sat i verden kun for at skabe profit, men for at værne om de værdier, som hotellet er bygget på gennem generationer, og som vi skal udvikle os med.
Hele Danmarks Mødested
Med 422 værelser, to restauranter og mere end 35 møde- og konferencelokaler er vi blandt Danmarks største hotel og konferencecentre. Vi er kendt som ”Hele Danmarks Mødested” og har i mere end 125 år budt velkommen til både nationale og internationale virksomheder i alle størrelser, såvel gæster fra nær og fjern, der besøger os på weekendophold, højskoleophold, restaurantbesøg samt til events og fester.
Rummelighed, Meningsfuldhed og Ansvarlighed
På Nyborg Strand skaber vi rammer, der kan rumme både store konferencer og små fester. Vi møder alle med imødekommenhed og ønsker at skabe et sted, hvor man kan være sig selv og trives. Vi tager ansvar – ikke kun for vores forretning, men også for vores gæster, partnere og miljøet. Vi tror på, at samarbejde og fælles ansvar gør os alle bedre, og vi tør stille krav til både os selv og dem, vi arbejder sammen med.
Meningsfuldhed og god forretning fodrer gensidigt hinanden. Vi skaber værdi gennem gode relationer og en fælles mission, hvor det, vi gør, og de mennesker, vi omgiver os med, skaber en følelse af mening for både medarbejdere og gæster.
Plads til udvikling og indflydelse
På Nyborg Strand vægter vi medarbejderudvikling, motivation og trivsel højt. Vi har en arbejdskultur med mennesker i centrum og vores succes afhænger af vores evne til at understøtte vores medarbejdere i deres hverdag – det er sund forretningsfornuft.
Vores egen elev-restaurant, Restaurant Stranden, er et udtryk for vores engagement i uddannelse og vores bidrag til branchens fremtid. Restauranten drives af vores dygtige kokke- og tjenerelever, og dermed er en kilde til læring og udvikling i en autentisk gastronomisk setting. Vi er stolte af at være blandt de største lærepladser på Fyn og tager vores ansvar alvorligt ved at skabe en elev-restaurant, hvor eleverne selv styrer den kulinariske kurs og leverer mindeværdig service.
En ansvarlig arbejdsplads
Vi ved, hvor vigtigt gennemsigtighed omkring muligheder og kompetenceudvikling er for din og dine kollegers motivation. Hos Nyborg Strand bliver du en del af en ansvarlig arbejdsplads, hvor social kapital og det bæredygtige arbejdsliv er hjørnestene i vores organisation. Vi ser værdien i et socialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder på tværs for at give vores gæster den bedste oplevelse.
Vi arbejder målrettet på at finde og implementere bæredygtige løsninger i vores hverdag. Vi har et ønske om at skabe rum og mulighed for, at vi sammen med gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere kan tage ansvar og bidrage til en positiv udvikling til gavn for vores natur.
Vores ambition er, at Nyborg Strand skal udgøre rammerne for et bæredygtigt og meningsfuldt arbejdsliv for alle vores medarbejdere – ligesom det skal være meningsfuldt og attraktivt for vores gæster at vælge lige netop os.
Bliv en del af vores team
På Nyborg Strand er der plads til medindflydelse, udvikling og ansvar. Vi lægger vægt på at tage hånd om hinanden og naturen, som afspejles i vores bæredygtige målsætninger og værdier. Sammen er vi stærkest, og med vores unikke beliggenhed tæt på strand og skov er der masser af rum til at trives.
Vi håber, du vil være med på vores rejse.