Instaservice ApS

Instaservice I/S – bliv en del af fremtidens vikar- og rekrutteringsløsninger

Velkommen til et vikar- og rekrutteringsbureau, hvor vi i mere end 10 år har rekrutteret dygtigt personale til restauranter og hoteller i hele Danmark. Faktisk har vi mere end 3000 vikarer, som tæller både kokke, køkkenassistenter og smørrebrødsjomfruer. Vores kunder spænder fra små kantiner til store produktionskøkkener og femstjernede hoteller. Som vikar hos os kan du derfor bare gå ombord i buffeten af forskellige arbejdssteder.

”Vi sørger altid for at matche vores vikarer præcist og velkoordineret, så de får de allerbedste forudsætninger for et vellykket vikarforløb,” fortæller direktør Daniel Rasmussen.

Slut dig til en hyggelig kultur …

… hvor vi lægger stor vægt på gode arbejdsforhold og sociale arrangementer for alle vores kolleger – uanset om du er vikar eller fastansat. Vi arrangerer regelmæssigt sociale aktiviteter – forestil dig en aften med dine kolleger til en magisk koncert i Tivoli eller en intens fodboldkamp. Men det kan også være julehygge med æbleskiver og andre sammenkomster, der styrker fællesskabet. Samtidig vil du opleve, at vi altid sørger for, at der er styr på tingene og ordnede forhold med blandt andet overenskomstmæssig løn.

Medarbejderudvikling – en vigtig del af vores miljø

Hos os får du adgang til en lang række kurser og videreuddannelse inden for relevante områder som rengøringskurser eller uddannelse til certificeret vikarkonsulent. Vi fokuserer nemlig løbende på at styrke dine kompetencer. På den måde vokser du både fagligt og personligt og er altid opdateret på branchens nyeste standarder.

Når du bliver en del af Instaservice, træder du ind i et solidt fællesskab og en verden af muligheder. Vi sikrer ikke blot ordnede forhold, men også en arbejdsplads hvor din udvikling er i fokus. Alt i alt er vi stolte af vores stærke fællesskab, uformelle kultur og evne til at matche de rette vikarer med de rette virksomheder. Velkommen til Instaservice.