Sparekassen Kronjylland
Hos Sparekassen Kronjylland kan du se frem til at blive en del af en ambitiøs organisation med mere end 750 medarbejdere, der hele tiden udvikler sig – og arbejder for at udvikle Sparekassen. Til gavn for den enkelte medarbejder og organisation, men også til gavn for vores mere end 180.000 kunder. Du bliver en del af en forretningsorienteret familiekultur, hvor vi skaber resultater som et team. Vi er hjælpsomme og samarbejder, hvilket giver høj arbejdsglæde og plads til høje ambitioner både hos den enkelte og i fællesskabet.
Vi er ambitiøse
Vi vil være en god arbejdsplads og er af den overbevisning, at glade medarbejdere er en forudsætning for glade kunder.
Læs mere om os her
Vores medarbejderløfter
Ligesom vi har et stort ansvar over for vores kunder, har vi det også over for vores medarbejdere. Derfor har vi udarbejdet fire løfter til vores medarbejdere, så de ved, hvad de kan forvente af os som arbejdsplads:
Du udvikler dig
Du udvikler dig både som menneske og medarbejder – både i dagligdagen og via attraktive karriere- og uddannelsesmuligheder.
Du får tillid og ansvar
Hverdagen er båret af tillid og respekt i et uformelt og professionelt miljø, hvor alle gør deres bedste.
Du får plads til at være menneske
Livssituationer ændrer sig, derfor er der plads til fleksibilitet. Livet handler om andet og mere end arbejde.
Du er en del af et hold
Resultater skaber vi sammen. Derfor er målsætninger på afdelingsniveau, og vi hjælper hinanden.

4 stærke værdier
Imødekommende
Vi er lyttende, anerkendende og respektfulde i vores møde med andre mennesker og styrker derved relationen.
Kompetent
Vi sikrer høj kvalitet ved at være dygtige, og gøre os umage, med høje sociale og faglige kompetencer.
Kundefokuseret
Gennem vores adfærd lever vi op til vores kundeløfter: Du får økonomisk tryghed, du får hurtig svar, du får flere muligheder, du hører fra os, og du får nemt fat i os.
Ordentlig
Vi er troværdige, fordi vi altid opfører os ordentligt og efterlever høje etiske standarder både for vores arbejde og i vores relationer til andre.
Kom godt fra start
Vi gør meget ud af at byde vores nye kolleger velkomne. Derfor modtager alle nyansatte en plan for sine første 100 dage. Vi holder også onboarding dage, hvor du hører meget mere om vores værdier og strategi, og hvor du får rig lejlighed til at stille spørgsmål og til at møde vores HR-partnere.
Vi mener, at det er vores ansvar at få dig sat godt ind i virksomheden så hurtigt som muligt. På sparkron.dk/karriere kan du høre mere om vores onboarding-forløb. Ligesom, at du kan møde flere af vores medarbejdere, og læse, hvordan det er at være en del af Sparekassen.