Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
FDM travel
Om FDM travel
I FDM travel kommer vi med mange forskellige faglige baggrunde. Det er vores passion for rejser og oplevelser, der har bragt os til FDM travel. Vores rejsebutikker i Lyngby, Odense, Vejle, Århus og Aalborg summer altid af rejsesnak og rejseplanlægning. Vi vil inspirere og aktivere kundernes nysgerrighed om verden. Og vi ved, hvad vi taler om, for vi har solgt rejser i mere end 70 år. På hovedkontoret i Lyngby sidder vores Kundesupport, Produktafdeling, Marketingafdeling, IT og Ledelse, mens vi deler HR og Økonomiafdeling med FDM.
Med vores store viden og passion i baghånden har vi specialiseret os i at skræddersy spændende kør-selv-ferier og lave veltilrettelagte guidede MC-ture. Vi er eksperter i de oplevelser, som går uden om de slagne turistveje, og vi kender de veje, der forvandler lange kørestrækninger til smukke ruter spækket med oplevelser undervejs. Vi vejleder også vores kunder og formidler vores store viden om rejsedestinationer gennem vores digitale platforme, messer, rejseforedrag og events.
Om FDM travel som arbejdsplads
Fællesskabet er vigtigt for os og det er noget vi prioriterer både i de enkelte butikker, men også på tværs af landet. Vi tror på frihed under ansvar, og derfor vil du opleve, at du selv har stor indflydelse på din arbejdsdag og kan veksle mellem forskellige arbejdsopgaver og kompetenceområder.
Vi sørger for at styrke sammenholdet på tværs af afdelinger i hele landet ved fx at samles til sommerfester, kick off-arrangementer og på studieture. Det gør, at vi arbejder sammen som én virksomhed, selvom vi sidder 5 forskellige steder i landet. Hver afdeling og butik sørger for at lave sociale arrangementer, fx morgenmad til bådture eller fredagsøl.
Vi gør meget for at få den enkelte medarbejders kompetencer i spil. Først og fremmest sikrer vi vores medarbejderes kompetencer gennem vores omfattende oplæringsprogram, hvor du som nyansat bliver klædt godt på til at håndtere vores kunders rejsebehov. Du vil også med tiden få salgstræning, øve dig i at holde foredrag og blive støttet og coachet af dine kollegaer.
Hvis der er behov for eller ønske om faglig kompetenceudvikling, så er der god mulighed for deltagelse i workshops, kurser, webinarer og netværk. Studieture er også en vigtig del af vores kompetenceudvikling, da vi hele tiden ønsker at være up to date med de områder, som vi sælger rejser til, besøge hotellerne, prøve produkterne og få gode relationer med vores samarbejdspartnere.