Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Kirkens Korshær
Kirkens Korshær er en privat, social hjælpeorganisation tilknyttet Den danske Folkekirke. Kirkens Korshær arbejder blandt samfundets mest marginaliserede og udstødte grupper, narkomaner,psykisk syge, alkoholikere og hjemløse etc.
Arbejde omfatter drift af varmestuer, natvarmestuer, herberger, bofællesskaber, byarbejde, fængselsarbejde, behandlingsarbejde for narkomaner og belastede familier, Sct. Nicolai Tjenesten og Mariatjenesten. Organisationens arbejde foregår over hele landet.
Kirkens Korshær blev grundlagt 12. oktober 1912 af H.P. Mollerup, som dermed blev den første Korshærschef. Organisationen har i dag ca. 400 ansatte og ca. 8000 frivillige medarbejdere. Næsten 6000 er frivillige i de omkring 240 genbrugsbutikker, Kirkens Korshær driver over hele landet. Organisationen omsætter for ca. 210 mio. kr. årligt inklusiv selvejende institutioner. Fra 2010 til 2012 oplevede genbrugsbutikkerne en stigenende omsætning fra ca. 90 mio. kr til 109.[1]
Det tætte forhold mellem Kirkens Korshær og den danske folkekirke kommer bl.a. til udtryk ved, at der er ansat Korshærspræster, som både er almindelige sognepræster, men samtidig virker i Kirkens Korshær.
Kilde: Wikipedia.org 02-08-2016