Aleris

Du skal altid føle dig velkommen hos Aleris

Hos Aleris DK er vi ca. 1300 medarbejdere, der alle brænder for at yde den bedste service og behandling, hvad end det er til vores kunder, patienter eller vores kollegaer. Vi har stor fokus på kvalitet og faglighed, og som kollega indgår man i et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi ofte sparrer med hinanden.

Kulturen i Aleris er kendetegnet ved at være ansvarlig, enkel og innovativ, og det er vigtigt for os, at vi skaber et trygt og tillidsfuldt miljø for både vores kunder og medarbejdere. Vi vil gerne udvikle os personligt og fagligt, og derfor tilbyder vi både intern- og videreuddannelser samt kurser.

Hos Aleris er vi i fremdrift. Vi ser ind i en fremtid, hvor vi har mere fokus på digitalisering og ændring af arbejdsgange. Vi er altid i udvikling, så vores sammenhold i og mellem afdelinger og faggrupper er vigtigt. Vi prioriterer, at der er stor arbejdsglæde, når vi går på arbejde.

Danmarks største sundhedsvirksomhed

Med mere end 26.000 operationer og 100.000 behandlingsforløb om året er Aleris den største private sundhedsvirksomhed i Danmark. Vi har mere end 20 års erfaring og med den nyeste viden, kan vi tilbyde hurtig, effektiv og god behandling på alle vores 6 hospitaler rundt om i landet.

Aleris tilbyder sundhedsydelser af høj kvalitet til det offentlige sundhedsvæsen, forsikringsselskaber og til patienter, der er selvbetalende.

Aleris DK er en del af Aleris-koncernen, som er en af Skandinaviens førende, private sundhedsvirksomheder. Aleris-koncernen tilbyder sundhedsydelser og diagnostiske tjenester i Sverige, Norge og Danmark. På nordisk plan har Aleris ca. 5.400 medarbejdere på sine godt 130 lokationer og har en årlig en omsætning på SEK 7,5 mia.