Trelleborg Sealing Solutions Helsingør A/S

Trelleborg Sealing Solutions Helsingør (TSSH) er en spændende og innovativ virksomhed, der gennem mere end 55 år har modbevist tesen om, at der ikke kan køres en succesfuld produktionsvirksomhed i Danmark. Vi er markedsledende på vores felt, med en særdeles sund økonomi og en meget positiv udvikling.

TSSH er en del af Trelleborg Group, som beskæftiger ca. 22.000 medarbejdere, fordelt på 120 fabrikker i mere end 50 lande. Vi har en årlig omsætning på + 23 milliarder DKK. Læs mere på www.trelleborg.com.

Blandt de bedste i verden

I Trelleborg Sealing Solutions er vi specialiseret i tætningssystemer til højteknologiske virksomheder. Læs mere på www.trelleborg.com/en/seals.

På vores succesfulde fabrik Trelleborg Sealing Solutions Helsingør beskæftiger vi mere end 350 dedikerede medarbejdere fordelt på produktion, udvikling og administration. Vi producerer tætningsløsninger til Europas førende aktører inden for hydraulik-, bil-, fly-, vindmølle-, skibs-, olie- og maskinindustrien.

Vi råber ikke så højt om vores evner, men vi er blandt de bedste i verden – og det vil vi blive ved med at være! En af vores største styrker er, at vi kan understøtte vores slutkunders udvikling – hurtigt og i en høj kvalitet. Forskellen mellem os og vores konkurrenter skal findes i netop kvaliteten og evnen til at imødekomme vore kunders behov, uanset om det er i masseproduktion eller special-udviklede løsninger til den enkelte.

Glæde, stolthed og faglighed

Vi har et positivt og uformelt arbejdsmiljø, hvor ansvar, humor og samarbejde går hånd i hånd med høj faglighed. Der hersker en fantastisk familie- og ansvarsfølelse – og vi er præget af stor stolthed over det, vi kan og gør.

En karriere i Trelleborg udvikler evner og opfylder potentialer – du får bevægelsesfrihed til at udforske mulighederne i en dynamisk og innovativ organisation, som er dedikeret til konstant at forbedre kundernes oplevelse af os.

Ønsker du at bruge dit engagement og drive til at gøre en seriøs forskel – så får du hos os en unik mulighed for at bidrage positivt til den videre udvikling.

Hvis ovennævnte tænder en gnist i dig, glæder vi os til at høre fra dig!