Frontmatec Group APS

Velkommen til FRONTMATEC

Frontmatec udvikler verdens førende skræddersyede løsninger til automatisering i fødevareindustrien, andre hygiejnefølsomme industrier og forsyningsbranchen. Vi er især kendt for vores højkvalitetssystemer til hele værdikæden af kødindustrien – fra klassificering af slagtekroppe til slagtelinjer, opskærings- og udbenings-linjer, hygiejne-løsninger og kontrolsystemer til logistik og pakning.

Selvom Frontmatec er en global virksomhed med omkring 1100 ansatte fordelt på afdelinger flere steder i verden, er virksomheden forankret i Danmark med hovedkontoret beliggende i Kolding. Herudover har vi også afdelinger i Odense, Smørum, Skive, Stilling, Sønderborg samt Tandslet og beskæftiger ca. 500 medarbejder alene i Danmark.

Hos Frontmatec er vores målsætning at hjælpe kunder globalt med automatiseringsløsninger og systemer der mindsker fødevarespild og højner fødevaresikkerheden. Vi både udvikler nye teknologiske koncepter, designer, sælger, producere, installere og servicere alt fra enkelte maskiner eller robotter til komplette turn-key anlæg. Hverdagen hos Frontmatec er derfor præget af konstant udvikling, hvor to dage aldrig er ens. Hos Frontmatec får man et alsidigt job i en global vækst virksomhed med en ligefrem og uformel organisation. Alle har mange kontaktflader og gode udviklings-og karrieremuligheder samt mulighed for at sætte et positivt aftryk på virksomheden.

Hos Frontmatec er der blandt andet gode muligheder hvis du vil gøre karriere indenfor:

  • Projektledelse
  • Software programmering
  • PLC automationsteknik
  • Installations og servicetekniker
  • Konstruktion og teknisk tegning