Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Ib Andresen Industri A/S
Ib Andresen Industri er fortællingen om en af de største danske iværksættere i det moderne industrisamfunds historie.
I 1967 grundlagde civilingeniør, Ib Andresen, virksomheden med en vision om at blive den foretrukne samarbejdspartner indenfor værdiskabende stålløsninger; en vision bygget på en base af en solid organisationskultur, der i dag har gjort os til en stærk, international underleverandør med tætte relationer til nogle af Europas førende virksomheder.
Stål er klodens mest udbredte metal, og har været med til at forme det moderne samfund, vi kender i dag. Stål er en del af den infrastruktur, som forbinder vores byer, det indgår i de bygninger, vi færdes og lever i, og det er essentielt for den innovation, der vil præge vores fremtid.
Ib Andresen Industri bearbejder ca. 500.000 tons stål om året på vores lokationer i Langeskov, Nyborg, Fredericia og Vejle. Her bidrager i alt ca. 600 dedikerede medarbejdere hver dag med viden og kompetencer til deres unikke fagområde. Herudover har koncernen også to søsterselskaber i Norge og Sverige.
Under værdierne Tillid og respekt, Innovation og udvikling, Engagement og ansvar samt Vækst og lønsomhed, arbejder vi hver dag ambitiøst videre med vores grundlæggers vision og – naturligvis – holistiske menneskesyn i centrum.
Hos Ib Andresen Industri har vi brug for mange forskellige kompetencer – fra operatører og teknikere til kundesupportere og ingeniører. Så uanset om du brænder for maskinteknik, IT, økonomi eller marketing, hører vi meget gerne fra dig.
På vores hjemmeside, www.iai.dk/karriere, kan se vores ledige stillinger eller søge uopfordret, samt læse mere om vores værdier og ’møde’ dine potentielt kommende kollegaer i vores præsentationsvideoer.