MT Højgaard Danmark A/S

MT Højgaard A/S er en af de førende bygge-og anlægsvirksomheder i Norden og udfører projekter i hele Danmark samt fokuserede aktiviteter i udlandet. Koncernen blev etableret i 2001, da Monberg & Thorsen ogHøjgaard & Schultz slog sig sammen[1].

Koncernen består af virksomheden MT Højgaard og en gruppe specialiserede hel-og delejede dattervirksomheder. MT Højgaard A/S udfører alle former for projekter inden for bygge-og anlægsbranchen - fra projektering til opførelse af broer, boliger og erhvervsejendomme samt renovering af eksisterende byggeri og anlæg. Dertil udfører MT Højgaard opgaver inden for offshore, og er blandt de aktører i Europa, der har installeret flestvindmøllefundamenter til havvindmøller.

MT Højgaard har hovedkontor i Søborg ved København og lokalkontorer fordelt i Danmark og i udlandet. I 2014 omsatte virksomheden for 7 mia. kr. og beskæftigede 4.000 medarbejdere[2].

Kilde: wikipedia.org, 10-12-2015.