DS Stålprofil A/S

Stål, styrke og stolthed

DS Stålprofil gør bygninger stærke med stål. Og med stolthed. I 50 år har vi været i front med effektive tag- og facadeløsninger, der beklæder og beskytter. Med lang levetid. Med minimal vedligeholdelse. Med frihed i udtrykket. Og med en enestående knowhow, der giver alle vores kunder det samme resultat; det bedste.

Vi er en international virksomhed, der bygger på et solidt, dansk fundament af erfaring og viden inden for funktionelt, energirigtigt og omkostningseffektivt byggeri i stål. Som virksomhed er vi derfor formet af et stærkt stof. Fra grunden, til fingerspidserne – og helt ind i vores faglige sjæl.

Vores kunder er primært danske og tyske forhandlere, udførende håndværkere, entreprenører, byggefirmaer og i stigende grad arkitekter, der i særlig grad har fået øjnene op for vores premium produkter; DS Nordic Klikfals, DS Frame System og DS Format.

Vi har moderne produktionsfaciliteter og et bredt program af kvalitetsprodukter. Vores medarbejdere har en stor byggeteknisk knowhow og en innovativ tankegang, og det er det, der har gjort DS Stålprofil til en af de førende producenter af stålprofiler til tag og facade.

Vores eksport har gennem de senere år været støt stigende og udgør i dag en betydelig del af den samlede omsætning. En stigning, der ikke mindst skyldes vores stærke tilstedeværelse på det tyske marked, hvor vi også har vores eget salgsselskab.

DS Stålprofil er en del af DS Gruppen, hvor vi har tre søsterselskaber; DS Stålkonstruktion, DS Elcobyg og DS Flexhal. Tilsammen er vi en af Nordens førende koncerner indenfor byggerier i stål og beton. Vores kunder får derfor en leverandør og partner med et særdeles stærkt bagland – både når det gælder det økonomiske fundament og den brede palet af byggefaglige kompetencer på tværs af koncernen.

Karriere hos DS Stålprofil

Er du interesseret i at arbejde et sted, hvor karriere, uddannelse og personlig udvikling er en høj prioritet? Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for individuelle aftaler og ordninger, der sikrer, at dit arbejdsliv og privatliv kan forenes. DS Stålprofil har gennem flere årtier anerkendt og påtaget sig ansvaret for at forme og oplære unge talenter til fremtidens arbejdsmarked. Vi ser det som vores opgave at fylde på og give dig muligheden for at forme og bygge din faglige profil.

Trivsel og arbejdsglæde er vigtigt for, at vi sammen kan skabe en sund arbejdsplads og en god forretning. Vi værdsætter vores medarbejdere og har som udgangspunkt den indstilling, at vi er overbeviste om, du og resten af dine kolleger til gengæld yder jeres bedste og gør en positiv forskel for vores kunder og samarbejdspartnere.

I vores team er der masser af byggeteknisk knowhow, og vi deler gerne ud af vores viden. Du vil derfor komme til at indgå i et team, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden, så vi hele tiden bliver bedre.

Vores miljømæssige og sociale ansvar

Vi er en virksomhed med fokus på grøn omstilling, og som én af de få i Danmark producerer vi tag- og facadebeklædninger med GreenCoat® stål fra svenske SSAB, der arbejder hen mod fossilfri produktion af stål (forventer 100% fossilfri produktion i 2026) med biobaserede overfladebehandlinger lavet med svensk rapsolie.

Derudover arbejder vi med brug af ’grøn strøm’ og er i gang med at finde genanvendelsespartnere, der kan være med til at optimere den cirkulære værdikæde.

Vi har et særligt socialt ansvar pga. vores branche, størrelse og ikke mindst den store lokale forankring, vi har i Hobro, hvor vores hovedkontor og store dele af vores produktioner er. Men vi har i DS Gruppen også omfattende aktiviteter i resten af Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Vores sponsorshipstrategi tager udgangspunkt i "Unges mentale sundhed og trivsel". I dag oplever vi, at mange unge er udfordret – data og mediedebatten efterlader ingen tvivl om, at vi må rette op, hvis vi ønsker en fremtid, hvor alle unge er mere robuste, har højere selvværd og ikke mindst trives i det arbejdsmarked og liv, der venter dem. Det vil vi gerne bidrage til.

Vores sponsorater er således fordelt for 2024 og 2025: Vi samarbejder med Hobro IK (25 år som hovedsponsor med fokus på holdene i alle rækker helt op til førsteholdet), Rosendal IK, AMBU, Børns Vilkår, headspace, Julemærkehjemmene, Ungdommens Røde Kors samt Fonden Bindeleddet. Derudover har vi en tradition for at donere til Knæk Cancer, som måske synes at falde lidt udenfor kategorien. Men her tænker vi på dem af vores medarbejdere og alle andre, der rammes af sygdommen. Vi kender alle én.