Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
Nature Energy
Nature Energy er en ambitiøs og samarbejdende virksomhed
Hos Nature Energy vil du fra første dag opleve at blive en del af et fællesskab, som er ambitiøst og med store bæredygtige aspirationer for fremtiden både nationalt og internationalt. Vi arbejder fra flere steder i verden men med det samme fokus – vi vil gøre fremtiden til et bedre sted for dig, samfundet og naturen. Derfor vil du opleve en virksomhed, der sætter en ære i at fremme en bæredygtig udvikling på flere parametre.
Når du går på arbejde i Nature Energy, bliver du en del af et mangfoldigt team, der passioneret deler en vision om grøn energi for en bedre verden. Den grønne omstilling sker i ekstrem høj fart, og hos Nature Energy befinder du dig i en nøgleposition i midten af det hele – uanset hvilke opgaver, du arbejder med. Vi ved, at vi kun når i mål med dygtige og motiverede kolleger. Så kom med dit perspektiv og tag del i den grønne omstilling.
Læs mere på www.nature-energy.com/karriereHer kan du se mere om vores værdier hos Nature Energy
Nature Energy tilbyder en lærende og udviklende international kultur
Hvis vi skal lykkes med vores målsætning om at være førende inden for teknologien vedrørende biogas, kræver det en udviklende og samarbejdende kultur. Du vil derfor opleve, at vi går langt for at sikre stærke samarbejder på tværs af organisationen, hvor berøringsflader ofte både vil strække sig over fagområder og landegrænser. For at kunne lykkedes med dette har vi etableret Nature Energy Academy, som både giver mulighed for at deltage i workshops, kurser og ledelsesuddannelser, som alt sammen er med til at udvikle dig og os, så vi sammen kommer i mål med vores ambitiøse strategi om at være førende.
Nature Energy tilbyder et grundigt og sjovt onboardingforløb
Vi ved hvor spændende men også udfordrende det kan være at starte et nyt sted med nye kollegaer og arbejdsgange. Derfor har vi gjort meget ud af vores pre- og onboarding. Vores pre-boarding skal sikre, at du føler dig klar og velkommen inden du starter. Du vil derfor i ugerne op til startdato modtage beskeder med formalia samt et program for din første uge. Du vil ligeledes få en mentor fra din kommende afdeling, som vil hjælpe dig godt i gang.
Hver 3. måned holder vi et 2-dags onboarding event, hvor alle nye medarbejdere fra både Danmark og øvrige lande kommer til vores hovedkontor. Her skal vi skabe sociale relationer på tværs af afdelinger og lande. Disse dage indeholder blandt andet kulturquiz, besøg på et biogasanlæg samt hygge på en odenseansk beværtning om aftenen.
Efter nogle måneders ansættelse aftaler din kommende HR Business Partner et møde, hvor I kan snakke om, hvordan det går. Du vil ydermere have 1:1 samtaler med din nærmeste leder hver måned, hvor I kan snakke om trivsel, udvikling og hvad der ellers måtte være relevant for dig.
Hvis du er interesseret i at læse mere om vores rekrutteringsproces, så kan du gøre det her www.nature-energy.com/karriere/rekrutteringsproces