Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Verdo
Vi tager de grønne skridt – sammen
Verdo betyder grøn - og det forpligter. Derfor stræber vi efter bæredygtighed, når vi sikrer vores kunder vand, varme og lys. Det har vi gjort i 150 år. Døgnet rundt. Året rundt.
Vores energianlæg er også grønne, vi planter træer og bruger bæredygtig, certificeret biomasse til industri og fjernvarmeværker. Men vi tænker ikke kun på det globale klima. For vi støtter også op om foreningsliv, sport og kultur. På den måde er vi en del af det lokale liv.
Vi tror på dine evner og investerer i din fremtid
For os er personligheden det vigtigste, når vi ansætter – og vi bruger gerne de nødvendige ressourcer på at udbygge kollegernes faglighed. Det gælder både, hvis du er helt ny, og hvis du har været her i 10 år og gerne vil teste dig selv af i en ny retning.
Derfor har vi etableret Verdo Akademi, som i samarbejde med flere uddannelsessteder udbyder ECTS-krediterede kursusforløb i bl.a. ledelse, projektledelse og salgspsykologi, som vi tilbyder vores medarbejdere – ofte uden at de behøver at spørge.
Her vil vi hinanden det bedste
Det er dig, der er eksperten på dit felt. Derfor stoler vi også fuldt ud på, at du ved bedst – både hvordan du skal planlægge din tid, og hvordan opgaverne skal løses.
Og med gensidig tillid kommer gensidig åbenhed. Vi lytter altid til alle ideer – både de krøllede, og dem der ligger lige til højrebenet. Og hvis nogen begår en fejl, så lærer vi heldigvis en masse af den til næste gang.
"Vi arbejder alle sammen på lige fod – lige fra os håndværkere i marken til dem på kontoret og til ledelsen. Det kan virkelig mærkes i samarbejdet, så man glæder sig til at komme på arbejde." - Anders, Elektriker
Alt i alt giver det et ganske særligt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at spørge om alt mellem himmel og jord – og hvor der hver gang står en kollega klar til at svare med et smil. Og så har vi det faktisk ret sjovt sammen. For det skal også være sjovt at gå på arbejde.
Vi holder også det gode humør kørende i fritiden, da vores fantastiske personaleforening arrangerer alverdens events lige fra jagt og julebanko til DHL-stafet og Djurs Sommerland-tur, hvor hele familien er inviteret med.