Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
Lån & Spar Bank
Lån & Spar – Din personlige bank
Lån & Spar har mere end 150.000 kunder og 24 rådgivningscentre rundt om i Danmark. Hovedsædet er placeret i hjertet af København på Højbro Plads.
Lån & Spar er en organisation med ca. 500 medarbejdere. Vi sætter høje standarder for at være et attraktivt valg for vores kunder og samarbejdspartnere, hvor nøgleordene er kompetent og personlig rådgivning. Vi lægger vægt på den personlige oplevelse, når vi skal informere, rådgive og hjælpe vores kunder med at træffe økonomiske valg.
I Lån & Spar har vi en stor faglig stolthed, og vi sætter en ære i at mestre vores håndværk. Det betyder, at vi gerne tager ansvaret for, at kunderne forstår tingene til bunds.
Det skal være nemt at være kunde i Lån & Spar, og derfor udvikler vi løbende innovative og tidssvarende produkter og koncepter.
Vi arbejder ambitiøst og systematisk med kundetilfredshed – og vores kunder er nogle af Danmarks mest tilfredse bankkunder.
Så kort og godt: Vi har kunderne i centrum, en høj faglighed og en super god stemning, for både kunder og medarbejdere.
Karriere i Lån & Spar
Du kommer til at arbejde i en flad organisation, hvor der er højt til loftet og hvor du og dine ideer er nøglen til bankens succes.
I en lille organisation som Lån & Spar vil du få en stor kontaktflade på tværs af bankens afdelinger.
I Lån & Spar arbejder vi ud fra en værdibaseret ledelsesfilosofi, hvor ansvaret for læring og udvikling er forankret hos den enkelte. Alle ledere er certificeret ledelsescoaches og faciliterer din læring og dine mål.
Du har en forpligtelse til at udnytte dit talent og tage initiativ i hverdagen. Omvendt får du muligheden for at udvikle dit unikke talent og opnå din egne professionelle mål. Du har stor mulighed for medindflydelse i din hverdag i Lån & Spar.
Det er vigtigt for os at du er glad for at gå på arbejde. Arbejdsglæde og trivsel tror vi på skabes sammen med andre mennesker, i samarbejde med din leder og dine kolleger. Derfor gør vi meget for at du trives i det daglige. Eksempler på dette er tilbud om årligt sundhedstjek, frisk frugt hver dag, personlige og faglige udviklingsforløb, årlige trivselsundersøgelser, gode bankvilkår og meget mere.