Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Kvickly
Kvickly er en dansk varehuskæde, der pr. august 2011 bestod af 78 forretninger over hele landet. På nær 14 af dem, der er selvstændige brugsforeninger, drives kæden af Coop Danmark, der er ejet af Coop Amba. Kædenomsatte for knap 10 mia. kr. i 2008 og havde i 2009 en markedsandel på 7,3 procent.
Det første Kvickly-varehus åbnede i 1961 i Vingårdsgade i Aalborg (den er i dag lavet om til SuperBrugsen) som sidenhen nu lukket og venter på nedrivnimg når Aalborg kommune har fået solgt grunden.
Da lavprisvarehuskæden OBS!' økonomi skrantede i 2002, blev OBS!-varehusene ombygget og relanceret som Kvickly xtra. Disse butikker havde større udvalg end almindelige Kvickly-varehuse, særligt inden for nonfood. Kæderne markedsførte sig med en fælles tilbudsavis, men Kvickly xtra havde også sin egen. Samtlige 14 Kvickly xtra-butikker overgik i efteråret 2009 til Kvickly, da man fra ledelsens side vil have en stærk samlet kæde med en markedsføring og et varesortiment, for at gøre det nemmere for den enkelte forbruger. Dette skete i efteråret 2009, og nogle af varehusene gennemgår en ombygning for reducering af salgsareal for at matche det nye koncept. Varehusene i City 2 og Hillerød lukkede dog i 2011.
På grund af ombygning til et indkøbscenter, lukkede varehuset i Sønderborg i slutningen af januar 2011, bygningen blev revet ned for at gøre klar til et nyt shoppingcenter. Den er genåbnet i efteråret 2013 i det nye center Borgen.
Kilde: http://wikipedia.org, hentet den 27-09-2015