Byggesagsbehandler til Byggeri og Ejendomsdata
Vi leder efter en ny kollega til vores team for boligbyggeri.
Du kommer til at arbejde med mange forskellige projekter og opgaver. Derfor ser vi gerne, at du har erfaring med byggesagsbehandling fra en anden kommune eller fra en privat rådgivningsvirksomhed. Men er du nysgerrig og har et indgående kendskab til processen i en byggesag, så kan det også være dig, vi søger.
Stillingen kommer som udgangspunkt til at bestå af byggesagsbehandling af byggesager til boliger men også til landzonesager med forhåndsdialog samt afklaring af relateret lovgivning internt i kommunen.
Stillingsindholdet vil kunne ændres afhængig af prioriteringer og ressourser i afdelingen og naturligvis afhængig af dine konkrete kompetencer.
Vi forventer, at du
- har en relevant uddannelse som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller tilsvarende og et godt erfaringsgrundlag
- er selvstændig, fleksibel og konstruktiv i opgavernes løsning og kan samarbejde i et team
- har kendskab til, og indsigt i, bygge- og planlovgivning samt anden relevant lovgivning
- er serviceminded og har evnen til at kommunikere klart og forståeligt - både mundtligt og specielt skriftligt
- er vant til at bruge IT i dit daglige arbejde, da vi modtager og behandler vores sagsmateriale digitalt.
Vi tilbyder
- ansættelse i en organisation, hvor borgere og virksomheder sættes i centrum
- et uformelt og dynamisk miljø, hvor byggesagsbehandlingen foregår ved høj grad af uddelegering af ansvar og kompetencer
- mulighed for, sammen med dine kolleger, at sætte et personligt præg på din arbejdsplads
- mulighed for at udvikle og videreuddanne dig
- ansættelse i henhold til gældende overenskomst med en 37 timers arbejdsuge med flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale.
Om os
Byggeri og Ejendomsdata er en afdeling med i alt 25 medarbejdere fordelt på tre selvstændige teams, hvor hvert team består af 7-8 sagsbehandlere samt med en administrativ support. Opgaverne er mangfoldige og omfatter primært myndighedsbehandling af byggeansøgninger, herudover vejledning af borgere og virksomheder om gældende regler/bestemmelser og klargøring af sager til politisk behandling.
Vi behandler i Herning Kommune cirka 2.400 byggesager årligt, og har derudover dispensationer til lokalplaner, jordvarme med mere. Vi har aktuelt mange landzoneansøgninger, som er fordelt på 3 sagsbehandlere. I øjeblikket står vi med mange boligprojekter i kommunen, herunder parcelhuse, tæt-lavt byggeri og etageboliger.
I Teknik og Miljø arbejder vi efter visionen ”Sammen skaber vi bedre løsninger” og leverer resultater og samarbejder på tværs - både inden for Teknik og Miljø og på tværs af Herning Kommune samt med beredskabs- og forsyningsselskaber og naturligvis vores ansøgere og bygherrer gennem partnerskaber.
Vi tænker og arbejder tværgående, og det betyder, at ledere og medarbejdere hver dag gør sig umage med at skabe bedre løsninger af opgaverne i samarbejde med kolleger, borgere, virksomheder samt andre interessenter. Arbejdsstedet vil være på rådhuset i Herning.
Vi leder efter dig, der ser dig selv i, og kan arbejde med afsæt i vores værdier i Teknik og Miljø
- Vi bygger vores samarbejde på åbenhed, ærlighed og troværdighed
- Vi lykkes med vores opgaver i et stærkt arbejdsfællesskab
- Vi tror på, at medansvar, medskabelse og nysgerrighed styrker vores beslutninger og handlinger.
Vil du vide mere?
Du kan få mere at vide om stillingen ved at henvende dig til afdelingsleder i Byggeri og Ejendomsdata, Hans Eghøj, på telefon 96 28 80 20 eller på byghe@herning.dk
Du kan finde flere oplysninger om Herning Kommune på kommunens hjemmeside og om Teknik og Miljø på denne hjemmeside: Teknik og Miljø
Ansøgningsfrist
17. august 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og ansættelse snarest muligt herefter.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante organisation. Ansøgning og relevante bilag skal indsendes via linket 'Søg stillingen'.
I Herning Kommune med 90.000 indbyggere er vi altid på udkig efter nye muligheder.
Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex