Opvasker til kantinen hos Falck i Sydhavnen 30t/uge
Sætter du en ære i at gøre dit arbejde bedst muligt - og trives du med at have hænderne i opvasken? Vil du være en del af et travlt og sjovt miljø, og er du en holdspiller?
Så er det måske dig, vi leder efter til jobbet som opvasker hos Kokkenes Køkken, hvor alt dette og mere vil være en del af din hverdag i jobbet.
Kantinen Som opvasker i kantinen hos Falck bliver du en vigtig del af holdet og hjælper med at skabe en god oplevelse for vores glade gæster. Din indsats gør, at dine dygtige kolleger i køkkenet kan levere mad og service i topklasse. Kokkenes Køkken driver kantinen for en virksomhed, der lægger stor vægt på kvalitet, bæredygtighed og god mad.
Dit arbejde vil primært bestå af opvask og rengøring, men du kan også få små køkkenopgaver undervejs - så det er en fordel, hvis du har lyst til lidt af hvert.
Jobbet er på 30 timer om ugen med arbejdstid mandag til fredag mellem kl. 07.00 og 15.00. De præcise arbejdstider finder vi ud af sammen, så det passer bedst muligt til dine ønsker.
Af og til er der også aftenarrangementer, som køkkenet står for.
Du bliver en del af et team på 6 kolleger, der hver dag sørger for god mad og service til omkring 350 glade gæster.
Hvem er du, og hvad kan du bidrage med? Vi lægger vægt på, at du er imødekommende, ansvarsbevidst og bidrager til den gode stemning i kantinen.
- Du er fyldt 18 år
- Du tager ansvar og møder stabilt og til tiden
- Du holder hovedet koldt og humøret højt - også når det går stærkt
- Du arbejder selvstændigt og struktureret
- Du taler og forstår både dansk og engelsk.
Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser!
Hos Kokkenes Køkken skaber vi unikke madoplevelser med fokus på neurogastronomi og nudging, hvor musik, lys og duft spiller sammen for at give den bedste frokostoplevelse. Vores bæredygtige koncept SANS! kombinerer lokale råvarer og innovativ tænkning for at minimere madspild og løfte smagsoplevelsen.
Vi tilbyder:
- Løn ifølge Kantineoverenskomsten
- Pensions- og sundhedsordning
- Mulighed for leje af attraktive ferieboliger.
Vores værdier en integreret del af vores kultur og er; Ansvar - Engagement - Omtanke
Vi stræber efter, at alle medarbejdere har mulighed for at udvikles og udfordres i deres faglighed. Vi samarbejder om at skabe en motiverende arbejdsplads med både teamspirit og engagement, hvor alle har mulighed for at gøre en forskel på deres egen måde.
Ansøgning
Lyder det som en spændende opgave, så upload dit CV til os via nedenstående link.
Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt, så søg gerne i dag. Vi holder samtaler løbende.
Er du nysgerrig eller bare vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at sende en mail til køkkenchef Martin Matzen på mamatz@kokkeneskoekken.dk.
Kokkenes Køkken er del af Forenede Service, som er en mangfoldig virksomhed, der beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere fra knapt 80+ forskellige nationaliteter. Vores medarbejdere servicerer flere hundrede tusinde personer, når de dagligt leverer services inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og erhvervsvirksomheder i Danmark.
Forenede Service A/S er en del af Forenede Koncernen som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 3 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige.
Læs mere på Kokkenes Køkken
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex