Er du en dygtig smed/mekaniker, der trives med ansvar og tekniske udfordringer på aftenskiftet? Vil du arbejde i en moderne fødevareproduktion, hvor kvalitet, innovation og samarbejde er i fokus? Så er det måske dig, vi søger!

Om os
Dan Cake i Give er Skandinaviens største producent af skærekager og roulader. Vi er en virksomhed i konstant udvikling og investerer løbende i automatisering, teknologi og vækst. For at sikre en stabil og effektiv drift søger vi nu en smed/mekaniker til at styrke vores aftenhold.

Du bliver en del af en alsidig teknisk afdeling med 15 engagerede medarbejdere – herunder smede, mekanikere, elektrikere og automatikteknikere – som arbejder tæt sammen om at holde vores produktionsapparat i topform.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En varieret og udfordrende hverdag med både akutte og planlagte opgaver.
  • Indsigt i og arbejde med moderne produktionsudstyr og automatisering.
  • God oplæring og mulighed for faglig udvikling.
  • En arbejdsplads med høj trivsel, stærkt sammenhold og faglig stolthed.
  • Attraktiv lønpakke inkl. pension i henhold til gældende lokalaftaler.

Hvem er du?

Vi søger en fagligt dygtig og engageret smed/mekaniker, der:

  • Har en relevant uddannelse som smed eller mekaniker.
  • Har erfaring med svejsning, montage og vedligehold af produktionsudstyr.
  • Er selvstændig, struktureret og god til at holde hovedet koldt i pressede situationer.
  • Trives i et samarbejdsorienteret miljø.
  • Er fleksibel og motiveret for at lære nyt og udvikle sig fagligt.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Vedligehold, reparation og fremstilling af maskindele og konstruktioner.
  • Deltagelse i fejlfinding og teknisk support i produktionen.
  • Forebyggende vedligehold og forbedringer på eksisterende anlæg.
  • Samarbejde med resten af det tekniske team og produktionen.

Sådan søger du

Vi ser frem til snarest at modtage din ansøgning bilagt CV samt relevante dokumenter via vores hjemmeside: https://dancake.dk/soeg-job-hos-dan-cake/ ”søg uopfordret i produktionen” – tryk herefter på linket søg i produktionen. (Kryds af i feltet værksted)
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt!

Har du spørgsmål? Kontakt Jannic Harkesjannic.harkes@dancake.dk
Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex