Er du vores nye organist?
Kom og gør en forskel i Kystpastoratet
Kystpastoratet i Odder provsti søger 01. august eller gerne tidligere en ny organist til seks skønne kirker lige i smørhullet mellem land og kyst. Vi er en god og stor personalegruppe med et stærkt sammenhold, og vi søger dig, som i fællesskab med vores nuværende organist, kan være med til at give liv i kirkemusikken.
Du vil som organist komme til at være på en arbejdsplads, der dækker over et stort område, så det er vigtigt, at du selv kan komme rundt mellem vores kirker og sognegårde.
Stillingen er på 19 timer ugentligt. Det indebærer, at man gennemsnitligt spiller til en tredjedel af alle gudstjenester i pastoratet. Derudover er der gudstjeneste hver anden uge på et plejehjem i Odder, som organisterne skiftes til at spille til. Af kirkelige handlinger forventes stillingen at dække ca. en fjerdedel. Som udgangspunkt er der kun en organist på arbejde, når der er gudstjeneste med undtagelse af påske, jul og Allehelgen, hvor begge spiller i forskellige kirker samtidigt. Den søndag hvor man har tjeneste, spiller man i to kirker. Der lægges en vagtplan for det fortløbende kvartal sammen med den anden organist, da man dækker for hinanden.
Stillingen indeholder desuden et voksenkor. Voksenkoret , ved navn Saksildkoret, består af 25 mænd og kvinder, som kommer fra hele pastoratet. Der er sangere i alle aldre i koret. Nogle af sangerne har mange års erfaring med korsang, mens det for andre er nyt. Koret synger 3-4 stemmige sange i forskellige genrer – klassisk, rytmisk, viser – med klaverledsagelse eller a`capella. Korets øveaften er torsdag. Vi ønsker at oprette et børnekor. Meningen er, at det er en opgave, som vi håber, at du har lyst til at få i gang. Hvis børnekoret kommer op at stå, ligger der 4 timer mere om ugen, således at stillingen kan komme op på 23 timer. Angiv gerne i ansøgning om du er interesseret i korarbejdet.
Det forventes at man deltager i det månedlige kalendermøde, hvor hele personalegruppen mødes. Derudover er organisten ”født medlem” af aktivitetsudvalget, som mødes ca. hver anden måned. Her planlægges der arrangementer i pastoratet, og det er organisternes ansvar at stå for booking af koncerter, hvoraf der er 5-6 om året.
Et par gange om året mødes alle organisterne i Odder provsti og planlægger syv arrangementer med ”Solnedgangsmusik”, der er et tværpastoralt arrangement i løbet af sommeren, hvor hver organist på skift står for en ugentlig aften med musik og sang.
Kystpastoratets kirker ligger i landsbyerne Saksild, Nølev, Randlev, Bjerager, Gosmer og Halling. Der er ca. 5.472 indbyggere i pastoratet, hvoraf 4.449 er medlemmer af folkekirken.
Personalegruppen består af en anden organist, to kirkesangere, to præster, to kirketjenere, en kirkekulturmedarbejder, en kirkegårdsleder og seks gartnermedhjælpere/kirkegårdsgartnere
I de seks kirker i Kystpastoratet er der henholdsvis fro- og højmesse i to af kirkerne hver søndag, således at man i løbet af tre uger er nået omkring alle seks kirker. Stillingen er ledig til besættelse 01. august 2025 eller gerne tidligere.
Vi forventer at du
· Kan finde dig tilpas i et kirkeliv, hvor vi har respekt for traditionen og samtidig opsøger fornyelsen
· Med høj faglig niveau kan understøtte gudstjenesten musikalsk og lede salmesangen
· Kan være musikalsk sparringspartner for sognets præster sammen med den anden organist
· Har interesser og evner inden for både klassisk og rytmisk musik
· Brænder for at være med til at udvikle og forny kirkens musikliv og andre kirkelige aktiviteter
· Er en holdspiller, som har lyst og evne til samarbejde og samspil med kirkens præster, medarbejdere, menighedsrådet og frivillige
· Er loyal og vil bidrage til den gode stemning på arbejdspladsen
· Er indstillet på skiftende arbejdstider, weekend- og aftenarbejde
Orgler:
· Saksild Kirke: Frobenius, 1981, 10 stemmer, 2 manualer
· Nølev Kirke: Bruno Christensen og Sønner, 2013, 6 stemmer, 1 manual
· Bjerager Kirke: Frobenius, 1974, 7 stemmer, 1 manual
· Randlev Kirke: Bruno Christensen og Sønner, 1987, 6 stemmer, 1 manual
· Gosmer Kirke: Bruno Christensen og Sønner, 1990, 12 stemmer, 1 manual
· Halling Kirke: Fyns Orgelbyggeri, 1978, 7 stemmer, 1 manual
Det er organisternes ansvar at holde tilsyn med instrumenterne. I Gosmer Kirkes orgel er der f.eks. et krumhorn, der jævnligt skal stemmes
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 315.153 kr. – 460.608,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgår årligt 26.771,00 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1048,00 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 351.728,00 kr. – 428.588,00 kr. årligt (nutidskroner).
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.255,00 kr. – 70.286,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 339.396,00 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 356.690,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 43.528,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 til 6 kirker.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Ansøgninger til organiststillingen sendes til 8089kig@km.dk
Ansøgningsfrist: 18. juni 2025. Samtaler og prøvespil forventes afholdt i uge 26 eller 27
Nærmere oplysninger om stillingen fås hos: kontaktperson kirsten Grønlund på 4045 2430 eller organist Viggo Høstrup på 2446 0183
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex