Hos VMS Group A/S er vi specialister i vedligehold og reparation af skibsmotorer, og her går bølgerne højt – både ude på havet og i vækstkurverne. Vores forretning er i en rivende udvikling, og vi har travlt, men ikke så travlt, at vi glemmer det vigtigste: menneskene bag. Derfor søger vi netop nu en engageret, selvstændig og samtidig en samarbejdsorienteret kollega til vores økonomiafdeling. Så har du lyst til at komme med på en vækstrejse hos en ambitiøs, men jordnær virksomhed, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd, så læs lige med her!

Hvad går jobbet ud på?

Du bliver en vigtig del af en dynamisk servicevirksomhed med maritime rødder og stor international aktivitet. Du bliver ansvarlig for den daglige bogføring af købsfakturaer og opfølgning på tværs af afdelinger – du skal blandt andet snakke med kolleger på lageret, i salgsafdelingen og projektledere. Så dine sociale evner vil blive brugt lige så meget som din ”regnemaskine”.

Dine opgaver inkluderer blandt andet:

  • Daglig bogføring og håndtering af købsfakturaer
  • Registrering af daglige finansielle transaktioner
  • Opfølgning på udestående indkøbsordrer
  • Kontrol af korrekt registrering af købsfakturaer i relation til indkøbsordren
  • Løbende dialog på tværs af afdelinger
  • Økonomisk opfølgning på lagerværdier – herunder kontrol af faktura data i forhold til varemodtagelsen
  • Ad hoc-opgaver samt støtte til kollegaer

Du lander blødt (men får hurtigt fart på!)

Du kommer ikke ind i tomme mapper og uvished. Opgaven varetages i dag af en kollega, som står klar til at give dig en grundig og struktureret overlevering. Men efter oplæringen forventer vi, at du selv tager roret og styrer dine opgaver sikkert i havn – også når tempoet går lidt højt.

Hvem er du så?

Vi forestiller os, at du:

  • har stærke økonomiske kompetencer og har en relevant videregående uddannelse.
  • har styr på Dynamics NAV – gerne inkl. Document Capture og Jobmanager (og måske du også er lidt af en Excel-entusiast?).
  • er typen, der siger "det får jeg styr på", i stedet for "det må nogen andre gøre".

Og som person er du:

  • detaljeorienteret, struktureret og i stand til at bevare overblikket i en travl hverdag.
  • løsningsorienteret i udfordringer.
  • i stand til at arbejde selvstændigt og tage initiativ.
  • loyal, positiv og besidder en god portion humor.
  • en klar, ærlig og effektiv kommunikator.
  • pålidelig og motiveret af at bidrage positivt til virksomhedens fortsatte vækst.

Hvad får du?

  • En fast stilling i en spændende virksomhed med globale ambitioner.
  • Et professionelt, støttende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med et fladt hierarki og en uformel omgangstone.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En grundig og støttende onboardingproces – hvor kolleger og din nærmeste leder faktisk glæder sig til at hjælpe dig på vej.
  • Gode løn- og ansættelsesforhold, som forhandles individuelt efter kvalifikationer.

At blive en del af VMS Group indebærer at blive en del af en virksomhed, hvor vi stræber efter at passe godt på vores medarbejdere. Vi værner om hver enkelt medarbejder og har fokus på en god balance mellem arbejde og fritid, fordi vi ønsker at sikre et sundt, positivt og motiverende arbejdsmiljø. Ydermere værdsætter vi innovation, teamwork og professionel udvikling!

Er du klar til næste skridt i din karriere?

… så send os din ansøgning hurtigst muligt via linket. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når det rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO, Bitten Kanstrup Anthonisen, på +45 2893 6023. Du kan i øvrigt læse mere om VMS Group på www.vms.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede medarbejdere til at søge stillingen, uanset kultur, køn, alder, seksualitet eller religiøs overbevisning.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex