Er du nysgerrig på, hvordan man får 117 ting til at gå op i én hverdag?
Kan du lide at nørde med systemer, finde løsninger og få det hele til at spille – uden at stå forrest på scenen?
Så er det her måske jobbet for dig. Også selvom du ikke ved, hvad skemakoordinering helt præcist er (endnu).
Hvem er vi?
Vi er U/NORDs skemateam – otte kollegaer, der godt kan lide struktur, kolde fakta og godt kollegaskab.
Vi holder til i Elevcentret, som er den administrative motor for hele U/NORDs elevrettede drift – og det er herfra vi koordinerer, planlægger og sikrer, at undervisningen faktisk kan finde sted.
Vi arbejder på tværs af fem adresser og mange forskellige uddannelser.
Vi drikker kaffe, nørder med detaljer, og fejrer de små sejre – som fx når et skema går op uden at nogen har indvendinger. Det sker sjældent. Men stadig.
Og hvem bliver din leder?
Jeg hedder Jarl og er leder af teamet.
Mit job er at skabe ro, retning og opbakning – og at sørge for, at du kan lykkes i dit arbejde. Jeg går op i ærlighed, humor og tydelige aftaler. Jeg har arbejdet med skemaer i mange år og ved, hvor komplekst det er – og hvor meget det betyder, når det fungerer.
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver ansvarlig for skemakoordineringen af nogle af vores erhvervsuddannelser på U/NORDs afdeling i Lyngby.
Din uge bliver som følger:
- Én dag om ugen er du fysisk i Lyngby
- Resten af tiden sidder du i Hillerød sammen med resten af teamet
- Arbejde i Lectio (det er det skolesystem, vi bruger – du skal nok få det lært)
- Koordinere tid, fag, lokaler og mennesker
- Være den, der får enderne til at mødes, også når der kommer uforudsete ændringer
- Bidrage til at gøre vores arbejdsgange endnu bedre
Hvem forestiller vi os, du er?
Vi har ikke en færdig opskrift. Måske har du arbejdet med vagtplaner, lagerstyring, kursusbooking, koordinering – eller noget helt femte.
Måske kender du Lectio, måske ikke.
Måske har du erfaring fra skoleverdenen, måske kommer du udefra og har lyst til at lære.
Det vigtigste er, at du er nysgerrig, grundig og gerne lidt nørdet. Og at du kan lide at samarbejde – både med dine kollegaer og med din leder (mig).
PS: Du behøver ikke kende alt på forhånd. Vi skal nok lære dig op – hvis du er typen, der har lyst til at lære og gå ind i opgaverne med nysgerrighed og ansvarlighed.
Det med småt …
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK-Stat for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere, eller efter gældende overenskomst. Lønnen placeres i løngruppe 2, trin 1 eller 2, afhængigt af dine kvalifikationer.
Stillingen er omfattet af en attraktiv pensionsordning og betalt frokostpause.
Det er et krav, at der til enhver tid kan fremvises en ren børneattest.
Stillingen ønskes besat 1. august 2025. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.
Tjenestested:
Én dag om ugen, på Hjortehøjsvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.
Fire dage om ugen, på Milnersvej 48, 3400 Hillerød.
Er du nysgerrig? Klar på noget nyt?
Så send os en ansøgning, CV og andre relevante dokumenter senest tirsdag den 17. juni 2025
Første samtale: mandag den 23. juni 2025
Anden samtale: torsdag den 26. juni 2025
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte Jarl Runge Madsen på 91330084 eller via jrm@unord.dk
Mangfoldighed og arbejdsmiljø
U/NORD ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, baggrund eller livssituation.
Vi værner om et sundt undervisnings- og arbejdsmiljø og har derfor røgfri skole- og arbejdstid.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex