Nattevagt med social- eller sundhedsfaglig erfaring
2 nattevagter med Social- eller sundhedsfaglig erfaring søges til Solgården
Nattevagt med mening - vær med til at udvikle Solgården
Vær med til at skabe rammerne for et nyopstartet botilbud, hvor struktur, tryghed og udvikling går hånd i hånd.
Om Solgården
Solgården er et nyopstartet botilbud under Botilbuddet Birkebo ApS for voksne efter Servicelovens §107. Vi tilbyder syv pladser til borgere i alderen 18–45 år med diagnoser inden for autismespektret, ADHD og psykiatrisk komorbiditet. Der kan i særlige tilfælde forekomme dispensation fra 17 år.
Vores mål er at skabe et trygt, struktureret og forudsigeligt miljø, hvor hver enkelt borger støttes i at opnå øget selvstændighed og livskvalitet. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang med udgangspunkt i den enkeltes styrker, ressourcer og udviklingsmål – og med et klart fokus på struktur, forudsigelighed og livskvalitet.
Om jobbet som nattevagt
Som vågen nattevagt spiller du en central rolle i at skabe ro og tryghed i nattetimerne. Du er en stabil og nærværende støtte for beboerne og varetager samtidig de praktiske og dokumenterende opgaver, der hører med til rollen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
-
At sikre ro og stabilitet i nattetimerne – herunder støtte ved uro, angst eller behov for kontakt.
-
At sikre kontinuitet og tydelig kommunikation ved overlevering til dagvagten.
-
Praktiske opgaver i huset og lettere klargøring til næste dag.
-
Dokumentation.
Vi arbejder med:
-
KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis)
-
Let’s Visualize og visuelle støttesystemer
-
Individuelle strukturplaner og udviklingsmål
-
Et stærkt fokus på socialt fællesskab og emotionel støtte
Vi søger dig, som:
-
Har erfaring med målgruppen.
-
Trives med nattevagtsarbejde og kan arbejde selvstændigt og ansvarligt.
-
Skaber tryghed gennem ro, nærvær og tydelighed.
-
Kan formidle klart, konkret og let forståeligt.
-
Kan navigere i et krydsfelt af forskellige personligheder og udfordringer
-
Ønsker at bidrage med både faglighed og samarbejde.
-
Er fleksibel og udviklingsorienteret.
-
Dokumenterer klart og reflekteret.
-
Har kørekort (kategori B), da Solgården ligger uden for byområde.
Vi tilbyder:
-
En stærkt værdibaseret organisation, hvor omsorg, fællesskab, anerkendelse og ansvarlighed er nøgleord.
-
En meningsfuld rolle i opbygningen af et nyt botilbud.
-
Et stærkt fællesskab, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd.
-
Et miljø med høj grad af struktur, forudsigelighed og individuelle hensyn.
-
En arbejdsplads med fokus på relationer og trivsel – både for borgere og medarbejdere.
Arbejdstid
Stillingen er i en 7/7-ordning, hvor du arbejder en uge og har en uge fri.
Solgården har åbent 365 dage om året, og stillingerne indebærer derfor arbejdstid på både hverdage, i weekender og på helligdage.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Maria-Louisa Mortensen på tlf. 23 32 32 93 eller mail: ml@birkebo.dk
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen fremsendes til ml@birkebo.dk mærket “ansøgning nattevagt”.
Vi inviterer løbende til samtaler – send derfor gerne din ansøgning allerede i dag. Vi forbeholder os retten til at nedtage stillingsopslaget, når de rette kandidater er fundet.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex