Planteavlskonsulent i Agillix. Aalborg
Planteavlskonsulent i Agillix
– sammen skaber vi grønne resultater for fremtidens landbrug
Drømmer du om at omsætte din viden om planteavl til konkret værdi for danske landmænd? Har du en passion for bæredygtig vækst og ønsker at gøre en forskel i landbrugets udvikling? Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, kan dette være din mulighed for at gro med os som planteavlskonsulent i Agillix.
Agillix har en af landets største afdelinger indenfor planterådgivning og vil være i front med udvikling af tilbud, som er tilpasset nutidens og fremtidens landmand. Samtidig skaber vi en attraktiv arbejdsplads med et positivt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi sammen hjælpes ad med levere størst værdi til vores kunder.
Form din fremtid i marken
Som planteavlskonsulent hos os bliver du en del af en planteafdeling på over 50 medarbejdere fordelt på vores fem lokationer - sammen tilpasser vi rollen til dit erfaringsniveau og dine faglige interesser, men dine opgaver kan bestå af:
- Landbrugsrådgivning: Du hjælper landmænd med at optimere deres planteavl og fungerer som deres sparringspartner med aktuelle anbefalinger i dagligdagen.
- Mark- og dyrkningsplaner: Du udarbejder mark- og gødningsplaner, der ikke kun optimerer produktionen, men også fremmer bæredygtighed og beskyttelse af miljøet.
- Finansiering: Du bistår med udarbejdelsen af EU-ansøgninger for at sikre støtte og finansiering til landmændene.
- Markbesøg: Gennem markbesøg følger du nøje produktionens udvikling og udarbejder konkrete handlingsplaner, der styrker kundernes produktionsøkonomi og bidrager til optimering af deres bundlinje.
- Innovativ vidensdeling: Du faciliterer møder, markdage og erfagrupper, hvor du deler innovative løsninger og fremmer vidensdeling inden for planteavl og bæredygtighed.
- Praktisk arbejde i marken: Jordprøver, forsøgsarbejde, droneflyvning og markkort.
Sådan tilpasser vi rollen til dig
Vi vil forsøge at fordele opgaver og ansvar ud fra kompetencer og interesse og vi forventer at du bidrager positivt til at løse alle afdelingens opgaver.
Så er du nyuddannet? Vi sørger for en grundig oplæring og tæt sparring med erfarne kolleger, der guider dig i din faglige udvikling. Du vil gradvist få mere ansvar, efterhånden som du bliver fortrolig med opgaverne og kunderne.
Er du erfaren? Vi giver dig plads til at bringe din ekspertise i spil og tilbyder udfordringer, der matcher dine ambitioner – uanset om du ønsker at specialisere dig yderligere eller udvikle dig i en bredere rolle - måske indenfor ledelse eller koordinering.
Vi leder efter en planteentusiast med
En uddannelse som fx agrobiolog, cand.agro, jordbrugsteknolog eller lignende. Erfaring med planteavl og rådgivning er en fordel, men det vigtigste er din passion og nysgerrighed for feltet. Din personlighed er lige så vigtig som en uddannelse, så vi forestiller os, at du er ansvarlig og initiativrig, har en åbenhed og en vedvarende vilje til at tage udfordringer med et smil. Det er vigtigt, at du trives i et arbejde, der kombinerer arbejdet i marken med skrivebordsarbejde – balancen for dig finder vi sammen.
Vores tilbud til dig: Karrierevækst og grønne udfordringer
Når du slår rødder hos os, bliver du en del af et visionært fællesskab, der ønsker at tage vores kunders landbrug til nye højder. Udover gode ansættelsesforhold kan du forvente:
- Udfordringer, der vækker din kreativitet og lader dig forme dit eget faglige spor.
- Adgang til førsteklasses viden om afgrødedyrkning og de seneste teknologiske fremskridt.
- Et team af dedikerede kolleger fra forskellige afdelinger, som deler din passion.
Er du klar til at gøre en forskel sammen med os?
Hvis du deler vores passion for planteavl og ser dig selv som en drivkraft for forandring, opfordrer vi dig til at ansøge nu. Din ansøgning og CV er dit første skrift mod at blive en del af vores dynamiske hold! Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte, Plantechef, Jørgen Korning på tlf.: 21 21 27 25.
Om Agillix
Agillix-koncernen er en af Nordjyllands største virksomheder med omtrent 500 medarbejdere fordelt på seks kontorer i Aalborg, Brønderslev, Fjerritslev, Hobro, Randers og Aars. I vores rådgivningsforretning har vi mere end 9000 kunder, hvor vi tilbyder faglig sparring og et full-line servicekoncept, der dækker vores kunders behov - uanset branche. Vi har specialister, der rådgiver om bl.a. planteavl og husdyrproduktion, økologi, miljø, økonomi, skatteforhold, regnskaber, grøn omstilling, digitale løsninger samt meget mere.
Læs mere på agillix.dk.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex