Kastrup Vinduet er en produktionsvirksomhed, der producerer vinduer og døre i Træ/Alu, Plast og Træ i høj kvalitet til alle slags byggerier i B2B branchen. Vi går højt op i bæredygtighed, og vores fornemmeste opgaver er, at vejlede og rådgive om energivenlige løsninger til alle vores kunder.

Som service og vedligeholds tekniker på fabrikken i Skive kommer du godt fra start, med gode kolleger, et højt fagligt niveau og et uformelt arbejdsmiljø. Du bliver en integreret del af vores produktionsteam, hvor der er højt til loftet. Hverdagen er alsidig og du får hurtigt mulighed for at påtage dig ansvaret for egne opgaver, og får en bred berøringsflade i hele organisationen.

Dine kvalifikationer:

  • Du er uddannet elektriker, automatikmekaniker eller tilsvarende med en solid erfaring.
  • Du kan holde mange bolde i luften når det går stærkt.
  • Du kan løse både mekaniske samt el tekniske opgaver.
  • Du har kørekort kategori B.
  • Du begår dig perfekt på dansk og gerne engelsk.

Du tilbydes:

  • Et attraktivt job, hvor du har stor indflydelse på din egen arbejdsdag.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Gode kolleger, et højt fagligt niveau og et uformelt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for personlig udvikling og uddannelse.
  • En god, støttende og grundig oplæring af dygtige og dedikerede kolleger.

Dine primære opgaver:

  • Service, fejlfinding og vedligehold af virksomhedens maskiner og bygninger
  • Indføre systematisk vedligehold.
  • Deltage i nye investeringer, og være tovholder på eksterne håndværkere.
  • Deltage i effektivitetsfremmende samt HSE Projekter.
  • Bestille reservedele til maskiner og bygnings vedligehold.
  • Sikre høj oppetid på alle maskiner.
  • Medvirke til at sikkerheden på virksomheden er i top.

Hvem er du?

Som person forventer vi, at du har gode samarbejdsevner og er en udpræget selvstarter med en veludviklet ordenssans. Du har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, kan overholde deadlines og få afsluttet dine opgaver med et godt resultat, lige som du er serviceminded og fleksibel, og har lyst til at udfordre og udvikle eksisterende rammer.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex