Er du passioneret omkring mad og gode råvarer? Har du et højt fagligt niveau og er kvalitetsbevidst? Hvis ja, så er det din chance for at blive en del af teamet! Café Skt. Gertrud er en af Odenses ældste caféer med det franske a la carte kort i hjertet. Vi arbejder i fællesskab for at skabe en god helhedsoplevelse for gæsten fra de ankommer til vi siger au revoir.

Du bliver en del af et team i køkkenet bestående af fire kokke, en kokkeelev, en souschef og en køkkenchef. Her er madglæden og det gode arbejdsmiljø i fokus. Menukortet byder hovedsageligt på klassikere fra det franske, hvor der er fokus på det gode håndværk og råvarer af højeste kvalitet. Dine primære arbejdsopgaver består i at lave god mad og, sammen med dine kollegaer, sikre gode oplevelser og glade gæster.

Al henvendelse sker direkte til Gastronomisk chef, Per Hallundbæk, på per@bargroup.dk eller 2789 2070 – tiltrædelse efter aftale.

Vi tilbyder:

  • Løn efter kvalifikationer
  • 4 arbejdsdage om ugen
  • Solidt og spændende netværk
  • Ansvar under frihed
  • Muligheder for at præge arbejdspladsen
  • Sociale arrangementer og aktiviteter på tværs af vores organisation
  • Attraktive personalegoder

Din profil:

  • Du er faglært kok – ikke nødvendigvis fra Danmark
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Har erfaring med a la carte

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex