Trendshots er Danmarks førende kommercielle fotografbureau indenfor billedmateriale til e-commerce. Vi består til dagligt af et ungt, dynamisk team på omkring 20 medarbejdere fordelt over lager, produktion og postproduktion i vores studie centralt placeret på Nørrebro.

Trendshots er også søstervirksomhed til kontorhotellet ”Schillerhuset” med ca. 60 andre virksomheder, fælles kantine, lounge/bar, møderum og sociale events.

JOBBESKRIVELSE

Vi søger en produktfotograf til vores skønne studier på ydre Nørrebro. Du vil indgå i vores daglige team på ca. 20 medarbejdere fordelt på lager, produktion og post-produktion.

Din hverdag vil bestå af varierende opgaver indenfor produktfotografering af hovedsageligt fashion, home og lifestyle, men på længere sigt også med mulighed for modelshoots eller andre større produktioner.

Vi forventer, at du har let erfaring og interesse indenfor produktfotografering, men du vil selvfølgelig også blive kyndig oplært af vores fotografer i ”the Trendshots way of doing it”.


OM DIG

  • Du har erfaring med produktfotografering, herunder især lyssætning
  • Du har gåpåmod og arbejder struktureret med dine opgaver
  • Du er god til at sætte dig i kundens sted, forstå og følge kundens anvisninger
  • Du trives i en lettere rutinepræget hverdag
  • Du har lyst til at skabe en karriere i et veletableret fotograffirma

VI KAN TILBYDE

  • Fast & ubegrænset stilling
  • Mulighed for fleksible arbejdstider
  • Selvstændige arbejdsopgaver
  • Grundig oplæring i produktfotografering og lyssætning
  • God frokostordning
  • Mulighed for udvikling af fotografiske færdigheder & kunnen
  • Godt socialt fællesskab i Københavns hyggeligste kontorhotel

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex