Hos AOF Aftenskolen i Rebild Kommune søger vi en korleder til at stå i spidsen for et nyt rytmisk kor.

Koret består primært af kvinder som ønsker at synge et repertoire af nye både danske og udenlandske sange. Koret er både for begyndere og øvede korsangere, og der kræves ikke nodekundskab, for at være med i koret.

Som korleder i AOF Aftenskolen skal du brænder for sangen og folkeoplysning, og det at bringe din faglighed, viden og færdigheder ud til andre. Du skal være åben, empatisk og klar til at møde andre mennesker i et ligeværdigt voksent miljø. Vi vægter desuden, at du har undervisningserfaring, er tillidsskabende og parat til at skabe en god stemning blandt dine deltagere.

Vi kan til gengæld tilbyde dig fuld administrativ opbakning, ordnede ansættelsesforhold og en kursusadministration der er smidig og parat til at understøtte dig 100% i din undervisning.

Koret er hjemmehørende i Skørping.

Ansættelse og aflønning i henhold til Folkeoplysningsloven. Kurserne gennemføres kun, hvis der er tilstrækkelig tilmeldte deltagere.

Aflønning sker efter Folkeoplysningslovens løncirkulære og udgør pt. kr. 319,02 + 12,5% i feriepenge pr. undervisningslektion. Én undervisningslektion er på 45min., svarende til 1,6 arbejdstime.

Kontakt os for en uforpligtende snak og lad os se, om det er dig, der er dén korleder, vi står og mangler!

AOF Region Nordjylland har aftenskoler i disse kommuner: Thisted, Mariagerfjord, Rebild, Aalborg, Jammerbugt, Brønderslev, Frederikshavn og Læsø.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex