Organist søges til Durup-Tøndering-Nautrup Sogn i Harrevig Pastorat pr. 1.august 2024


Da vores nuværende organist har valgt at gå på pension, er stillingen som organist ved Durup, Tøndering og Nautrup Kirker ledig pr. 1. august 2024 eller snarest derefter.
Stillingen er på 28 timer/uge.

Om os:
Durup-Tøndering-Nautrup sogn har aktuelt ca. 1400 indbyggere og et landsogn beliggende i det naturskønne Salling. Sognet er kendetegnet ved et alsidigt kirkeliv og
oplever en god tilslutning til aktiviteter og arrangementer.
Der er i pastoratet ansat to præster og en kirke- og kultur medarbejder og lokalt i sognet er der ansat en graver, to gravermedhjælpere, en kirkesanger, en vært i kirkehuset.
Hverdagen er præget af, en uformel omgangstone, godt humør og et tæt, tværfagligt samarbejde.
I sognet er der et det aktivt menighedsråds, der interesserer sig for medarbejderne og vægter trivslen højt.
I pastoratet vægter vi Gudstjenesterne og de øvrige kirkelige handlinger og aktiviteter højt og bestræber os på at have en god kvalitet i det vi laver.

Vi søger en organist, der:
  • er i stand til, musikalsk, at understøtte menighedssangen både i kirke og kirkehus, til både gudstjenester, kirkelige handlinger og øvrige aktiviteter.
  • har kendskab til og fornemmelse for højmesse og liturgi
  • er holdspiller og vægter samarbejdet med pastoratets præster, menighedsråd og øvrige ansatte til gavn for kirkelivet.
Organisten:
  • spiller til gudstjenester og kirkelige handlinger i pastoratets kirker, ældrecentre og andre steder hvor disse afholdes.
  • spiller ved sognecafé, sangaftener og øvrige aktiviteter i Kirkehuset.
  • samarbejder om minikonfirmandundervisningen i Durup med Kirke- og Kultur medarbejderen.
  • er korleder for pastoratets voksenkor, i samarbejde med pastoratets anden organist.
  • deltager lejlighedsvist i konfirmandforberedelsen
  • er korleder for børnekoret (3. – 6 klasse) i Durup.
  • spiller til babysalmesang, som ledes af Kirke- og kulturmedarbejderen.
  • indgår i forpligtende afløsningssamarbejde med pastoratets anden organist hvor ferie, frihed o.l. aftales indbyrdes.
  • arrangerer i samarbejde med menighedsrådets aktivitetsudvalg koncerter.
Ud over ovennævnte opgaver, er vi meget åbne overfor, hvad du selv kunne have lyst til at byde ind med i det omfang det er foreneligt med stillings størrelse.

Vi tilbyder dig:
  • at blive en del af et veletableret team hvor godt humør og samarbejde er højt prioriteret.
  • gode arbejdsforhold med rig mulighed for selv at sætte sit præg på stillingen.
  • engagerede kolleger
  • mulighed for at indgå erfagruppe og netværk på både provsti og stiftsniveau.
  • gode muligheder for relevant efteruddannelse.
Orgler i Sognet:
Durup Kirke. Bruno Christensen og sønner, 2008, 15 stemmer, 2 manualer, pedal.
Tøndering Kirke. Frobenius 1976, 4 stemmer, manual.
Nautrup kirke. Jydsk orgelbyggeri 1964, 5 stemmer, manual og pedal.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 –
Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor
Samfund (DOKS) for organister.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en
klassificering af stillingen.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 295.280,39 kr. – 431.563,02 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 302.851,32 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.760,18 kr. (nutidskroner).
Den omtalte: Forpligtelsen til afløsning på løse fridag betales med p.t. 300 kr. pr. md. som ferie- og pensionsberettiget funktionsløn. Aftalen evalueres årligt.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 329.548,90 kr. –
401.562,33 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen.
Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.400,94 kr. – 65.854,32 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 317.994,35 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 334.104,40 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 24.724,25 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke / 32.233,96 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker / 38.357,25 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker.

Yderligere oplysninger:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Formand Karen Marie Thorhauge tlf. 23411852 eller mail km@thorhauge.nu
Sognepræst Christian Kjær Bjerre tlf. 30308831 eller mail chkb@km.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 8538fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 10. juni 2024.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 26.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex