Bowl’n’Fun og The Grill søger ambitiøs og synlig leder til stillingen som centerchef i Viborg

Er du klar til at skabe rammerne for at vores gæster og medarbejdere i et af kædens største centre? Og vil du:

  • Samarbejde med, motivere og lede dygtige kokke, buffister, værter og samtidig have overblikket over hele centret?

  • Være en del af Danmarks største bowling- og forlystelseskæde, hvor godt humør, gode oplevelser og sammenhold er nøgleord der beskriver vores hverdag.

  • Have din hverdag på en anderledes arbejdsplads, hvor gæsten har mulighed for at kombinere forlystelser og spisning og samtidig være i centrum under hele besøget.

  • Gå forrest, lede, have det overordnede ansvar og vise vejen for dine medarbejdere?

Bliv en del af Bowl´n´Fun I The Grill i Viborg
Som centerchef har du din daglige gang i centret, hvor du servicerer gæster samtidig med, at du har overblikket og ansvaret for dit team af medarbejdere. Du vil i tæt samarbejde med souschef, køkkenchef og teknisk ansvarlig få Bowl’n’Fun og The Grill til at være gæsternes foretrukne spise- og oplevelsessted. I dit center kan dine gæster benytte sig af bowlingbanerne, Happies legeland, Minigolf, LaserHero, Escape Rooms, Shuffleboard og restauranten The Grill.

Du skal være nærværende og synlig udadtil
Som centerchef bliver du centrets ansigt udadtil, du skal derfor tage dig af både de administrative opgaver samt være synlig både overfor gæsterne, men også alt personale i alle afdelinger. Du skal derfor have et godt overblik og en struktureret tilgang til dine opgaver. Du skal være tilstede i centret, så gæsterne kender dit ansigt. Derfor er det vigtigt, at du er serviceminded, smilende og imødekommende. Du skal sætte en ære i at drive et center der yder en service overfor gæsterne, så I bliver deres "top of mind" ved valg af spise- og oplevelsessted.

Udvikl dit team og have fokus på vores værdier
Du skal løbende sørge for udvikling og træning af dit team, således at vores service altid matcher centrets glade og forventningsfulde gæster og dermed lever op til vores værdier. Derfor går vi meget op i at udvikle dig både personligt og fagligt. Dette sker i form af deltagelse i kurser og uddannelser, hvor du får værktøjer du kan benytte i dit daglige arbejde som leder. Vi er en flad organisation med fokus på gensidig feedback og respekt i et harmonisk arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden.

Som centerchef skal du:

  • Være synlig i dit center og blandt gæsterne

  • Servicere gæsterne og sikre de får en god oplevelse

  • Have det overordnede ansvar for centret, herunder arbejdsgangene og økonomien

  • Sikre den daglige drift af centret, herunder planlægning og opfølgning

  • Du har ansvar for personalet, herunder være med til at sikre god trivsel og et godt arbejdsmiljø i centret

  • Være klar til at tage ansvar når situationen kræver det

  • Sørge for vores værdier implementeres i dit center

Om dig:

  • Du har erfaring fra restaurationsbranchen

  • Du trives med at have mange bolde i luften

  • Du er servicemindet og enig i, at gæsten er vigtigst i vores forretning

  • Du kan lide at have kontakt til og servicere gæsterne

  • Du har gode lederevner og gerne erfaring hermed

  • Du ikke er bange for at tage ansvar og gå forrest

  • Du er topsælgeren der yder en ekstra indsats for at være den bedste

  • Du kan lide at arbejde i et team

  • Du er fleksibel og træder til når behovet opstår

  • Du kan arbejde hver 2. weekend – du skal være synlig i centret når dine gæster er der

  • Du skal have lysten til at arbejde aften, da det er den primære arbejdstid

Lidt praktiske informationer

  • Der er tale om en fuldtidsstilling med skiftende arbejdstider.
  • Opstart 1. august 2024
  • Løn efter kvalifikationer med indeholdende bonusser og weekendtillæg.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex