Vi søger

Vi er et fagligt og socialt solidt gymnasium, der søger flere engagerede og kvalificerede gymnasielærere til at undervise på EUX, HHX og HTX i fagene tysk, engelsk, spansk, psykologi, jura, afsætning, virksomhedsøkonomi, matematik og it pr. den 1. august 2024.

Dine kvalifikationer

Du skal kunne:

  • Planlægge og gennemføre undervisning på gymnasieniveau med fokus på praktiske anvendelser.
  • Evaluere elevernes fremskridt og give konstruktiv feedback.
  • Deltage aktivt i projekter og undervisning på tværs af fag og uddannelser.
  • Samarbejde med det lokale erhvervsliv om at skabe meningsfulde læringsoplevelser og praktikmuligheder for eleverne.
Vi søger kandidater med relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med undervisning på gymnasieniveau.

Nyuddannede opfordres også til at ansøge. Vi er gode til at styrke nye kandidater i at udvikle sig som undervisere.

Arbejdstid

Der er tale om både fuldtids- og deltidsstillinger samt fastansættelser, timelærer- og årsansættelser.

Vi tilbyder

Vi er stolte af vores lokalt forankrede gymnasium med gode kontakter til erhvervslivet, og vi lægger vægt på, at vores elever er engagerede og gode til at være sammen med hinanden.

Vi søger dig, der vil være med til at styrke vores elever og som har lyst til at være en del af et godt sammentømret kollegialt miljø, hvor vi trives i fællesskabet.

Vi har flere spændende projekter, som både er en del af undervisningen og er ekstra muligheder for de elever, der har lyst til lidt eller meget mere. Det spænder lige fra udvekslingsprojekter til drift af vores fest- og cafemiljø, investeringsklubaktiviteter, bæredygtigt byggeri med Hampens Hus, fiskeopdræt i ras-anlæg, særlig satsning på sprog, hvor næste skridt er at blive certificeret Deutche Sprach Diplom-skole, til iværksætterihub, hvor eleverne i samarbejde med Guldborgsund Kommune, BLF og FEE kan oprette virksomheder, løse opgaver og tjene penge.

Ansættelsesbetingelser

I henhold til gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn

Der gøres opmærksom på, at stillingen kan kræve, at skolen indhenter en børneattest i henhold til Børneattestloven.

Ansættelsessamtaler / Ansøgningsfrist

Vi afholder samtaler løbende.

Ansøgningsfristen er den 16. juni 2024, kl. 24.00. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger på www.celf.dk (Job på CELF/Ledige stillinger).

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål eller vil du gerne høre nærmere, er du velkommen til at kontakte rektor Birgitte Faber på 6163 2997 eller mail bifa@celf.dk.

Om CELF og Lolland-Falster

CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster – er sat i verden for at skabe udvikling. Udvikling af unge på vej ud i livet, udvikling af voksne gennem en foranderlig verden og udvikling af medarbejdere, som stræber mod det bedste. På CELF bidrager vi til udviklingen ved at levere uddannelser med relevans og perspektiv.

Lolland og Falster har en enestående natur med en af Danmarks længste kyststrækninger, der giver nogle af Danmarks bedste badestrande.

Om man bosætter sig i byerne eller i de naturskønne landområder, så møder man stærke fællesskaber og aktive lokalområder med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Boligmarkedet er varieret, så der er mulighed for enten lejligheden med havudsigt, det hyggelige byhus, det store landsted eller andet. Egnen har derudover flere topattraktioner og mange gode spisesteder link.

Lolland og Falster byder på et rigt og trygt børne- og ungeliv fyldt med kreativitet og fritidsaktiviteter. Skolerne, der tæller både folkeskoler, privatskoler, en international skole og efterskoler, er rummelige og har tid til den enkelte elev.

Job til ægtefællen eller partneren? Business Lolland-Falster hjælper dig med at flytte familien til Lolland-Falster via et stærkt netværk af lokale virksomheder, der står sammen om at skabe jobmuligheder til medfølgende ægtefæller og partnere link.

Det spirer på Lolland og Falster. Borgere og virksomheder flytter til. Kunst, Gastronomi, håndværk, industri og specialiserede brancher. Det nye og det oprindelige i harmoni. Byggeriet af den kommende Femern Bælt-forbindelse, der er i fuld gang. Alt sætter sit positive præg på hele området.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex