Vil du arbejde i en central funktion i Operaen med administrative opgaver, der knytter sig tæt til vores kunstneriske aktiviteter?

Det Kongelige Teater er Danmarks nationalscene for opera, ballet og skuespil. I Operaen har vi en stærk fælles forståelse for betydningen af opera og symfonisk musik i stort format. Vi huser den levende og fælles oplevelse af musik og drama. Vi byder kunstnere og idéer fra hele verdenen velkommen, og vi udvikler de dygtigste danske kunstnere og teaterhåndværkere til at repræsentere os ude i verden.



Stillingen

Operakoordinatoren indgår i operakontorets team, som varetager administrative opgaver, der knytter sig til vores musikalske og sceniske aktiviteter. Operaen har i en sæson ca. 140 forestillinger og koncerter fordelt på 11 produktioner og koncerter.

En stor del af arbejdet er planlægning og håndtering af opgaver, der knytter sig til opera og koncerter i den til enhver tid igangværende sæson.



Arbejdsopgaver:

  • Håndtere planlægning i Operaens planlægningssystem samt stå for udarbejdelse af ugeplaner for hele Operaen
  • Sørge for opdateret produktionsinformation og kommunikere ændringer til interne og eksterne medarbejdere
  • Booke og administrere fordelingen af prøvelokaler og garderober
  • Registrere og administrere sygdom, fravær, orlov og ferie for solister, repetitører og instruktørassistenter
  • Logistik omkring gæster bl.a. rejser og oppehold
  • Yde service/support og løse mangeartede opgaver som gennemførsel af auditions, modtagelse af gæster, planlægning af prøver og ad hoc-opgaver


Faglig profil

Det er en forudsætning, at du er vant til at arbejde i et omskifteligt miljø og med mange opgaver på én gang. Vi forventer, at du trives på et travlt fælleskontor, er energisk og har en positiv tilgang til Operaens mange gæster og ansatte. Du er en del af ansigtet udadtil og del af et supportteam. Det er en fordel, hvis du har indsigt i teater, koncertvirksomhed eller kulturarrangementer. Der forekommer arbejde om aftenen og i weekender, dette kan i de fleste tilfælde udføres fra hjemmet.


Vi tænker du er:

  • En dygtig administrator med relevant joberfaring
  • En erfaren Excel-bruger og har et bredt kendskab til andre It-værktøjer og ikke er bange for forskellige digitale systemer
  • Taler flydende engelsk og herudover også gerne andre sprog, herunder de nordiske sprog


Vi forventer, at en operakoordinator er:

  • God til at samarbejde med mange forskellige faggrupper
  • Empatisk og har en involverende tilgang til arbejdet
  • Struktureret, løsningsorienteret med evne til at skabe ro og overblik
  • God til at håndtere perioder med spidsbelastning


Har du lyst til at vide mere om stillingen så kontakt operakoordinator Jakob Esposito på mail jaes@kglteater.dk eller på telefon 2129 1004.

Ansættelse og aflønning vil ske efter gældende overenskomst for kontormedarbejdere i staten (HK).

  • Weekendarbejde og aftenarbejde vil forekomme,

Ønsket startdato er 1. september 2024.



Sådan søger du:

Søg stillingerne ved at klikke på ”søg stillingen” til højre i annoncen og vedhæft CV og evt. anbefalinger og eksamensbevis.

Ansøgningsfristen er den 5. juni 2024. Første samtale vil blive afviklet den 17. juni 2024. Anden samtale afvikles den 24. juni.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Læs mere om Det Kongelige Teater på www.kglteater.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex