Er du god til at skabe dialog, brænder du efter at skabe resultater, og har du et højt drive…

Tennberg Rengøring søger 2 engagerede, arbejdsomme og pålidelige mødebookere til vores kontor i Hjørring.

Jobbet som mødebooker

Som mødebooker er din primære opgave at kontakte potentielle rengøringskunder indenfor næsten alle brancher og booke møder til vores salgsteam.

Du bliver målt på antal bookede møder og kvaliteten heraf, og vi hjælper dig godt på vej gennem træning i både produkter og systemer – og vi sørger for ringelister.

Vi giver en fast grundløn plus en bonus for hvert booket møde. Der vil yderligere blive udbetalt en bonus, hvis der efterfølgende indgås en aftale omkring abonnementsrengøring i forbindelse med et booket møde.

Vi forventer, at du kan arbejde 1-2 dage pr. uge. Arbejdstiden er normalt 4-6 timer pr. dag og ligger på hverdage i tidsrummet fra kl. 9.00-15.00. Vi er selvfølgeligt fleksible i forhold til dit studie.

Om dig:

  • Du er god til at skabe relationer
  • Du har et højt drive
  • Du brænder efter at skabe succes og nå dine mål
  • Du kan vende et ’nej tak’ til en mulighed
  • Du kan ’tåle’ et ’nej tak’ – og efterfølgende fortsat kunne holde kadencen
  • Du motiveres af et miljø med højt tempo, udfordrende opgaver og klare mål
  • Du har lysten til at arbejde med telemarketing
  • Du er ansvarsfuld, arbejdsom og pålidelig

Vi tilbyder

  • Fast timeløn
  • Bonus for hver booket møde
  • Træning og sparring
  • Dynamisk og levende arbejdsmiljø med gode kollegaer
  • Kontorplads på vores kontor i Hjørring
  • Fleksibilitet i forhold til dit studie


Ansøgning:

Vil du være vores nye mødebooker, så send os dit cv og din ansøgning allerede i dag. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig at søge!

Tennberg Rengøring ApS blev stiftet i 2007 og har kontorer i Hvidovre og Hjørring. Vi arbejder primært med abonnementsrengøring til erhvervskunder samt tilhørende produkter. Tennberg Rengøring ApS beskæftiger i dag ca. 100 medarbejdere.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex