Vi søger en serviceminded og energisk fast deltids natportier til vores Hotel på Ørestad (KBH S).
Deltidsstilling:51 timer (skal arbejde hver anden weekend) mulighed for at få ekstra vagter.
Vagterne er mellem kl. 22.00 - 07:30, tre nattevagter hver anden weekend(fre-lør, lør-søn og søn-man)

Som natportier er du CABINNs ansigt udadtil, derfor er det vigtigt, at du er positiv, serviceminded og fleksibel. De primære opgaver består i at checke gæster ind og ud, booking af værelser, gæsteservice, telefonomstilling, cafésalg, gæste-korrespondance og kasseafregning. Den ro, der kan være om natten på hotellet bruges til, at natportieren tager sig af vareopfyldning, administrative opgaver samt sørger for ro og orden på hotellet. Derfor er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og er meget ansvarsbevist.

Vi ønsker:

  • Du har erfaring fra servicebranchen
  • Du forstår at yde en smilende og hjælpende service og kan lide at have med mange forskellige gæster at gøre
  • Du er ansvarsbevidst og kan lide at arbejde selvstændigt
  • Du taler/skriver dansk/engelsk
  • Du kan lide at arbejde om natten
  • IT-erfaring

Vi tilbyder:

  • Fast vagtplan
  • Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø
  • Løn iht. overenskomst.
  • En spændende arbejdsplads i rivende udvikling.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex