Sekretariatet for Personale og Udvikling i Lemvig – Struer – Holstebro Provsti søger en personalekonsulent/provstikonsulent med høj faglig indsigt i HR. Vi søger en konsulent som sammen med vores ledende provstikonsulent, kan understøtte menighedsrådene i de 3 provstier med at løse opgaverne som arbejdsgiver professionelt.

Stillingen er på 37 timer og er ledig til besættelse 15. august 2024. Ansættelsen sker ved Bestyrelsen for Sekretariat og Udvikling, der er valgt af og blandt provstiudvalgsmedlemmer og udgør i alt 9 personer med provsterne, som fødte medlemmer.

For Sekretariatet er det en mærkesag at være tæt på menighedsrådene og klar til at rykke ud, når menighedsrådene har behov for det. Arbejdsmiljøet indenfor folkekirken har høj prioritet for os, hvorfor vi pt. er i gang med et spændende udviklingsprojekt.

Om jobbet:

I stillingen som HR-konsulent/provstikonsulent kommer du tæt på menighedsrådenes ledelsesopgaver, hvor dét at sikre daglig drift og overholde div. lovgivninger kan være en stor opgave som frivillig. Du skal løse en bred opgaveportefølje, alt efter hvad den enkelte arbejdsplads har behov for.

Vi arbejder med kultur og forandringer på mange niveauer, derfor er det vigtigt, at du elsker processer, også selv om de er lange, og du ikke selv altid høster resultaterne. Vi forventer ikke, du kan alt fra dag ét men at du efter oplæring og med faglig sparring, selvstændigt bliver i stand til at kunne løse opgaver indenfor følgende områder:

  • Rådgivning og vejledning til menighedsrådene vedrørende personalejuridiske spørgsmål, herunder ansættelsesvilkår, ferie, afsked, ændring af vilkår, sygdom mv., herunder deltagelse i samtaler med menighedsråd og medarbejdere (ofte tæt sparring omkring ledelsesopgaven)
  • Rådgivning og bistand til vurdering af stillingsnormering, rekrutteringsprocesser og on-bording bl.a. stillingsopslag, ansættelsesbeviser og lønforhandlinger.
  • Behandling af personsager og deltage i forhandlinger med de faglige organisationer.
  • Hjælp til menighedsråd med aftaler om samarbejde mellem menighedsråd og personale og de forandringsprocesser, som følger.
  • Understøtte udviklingen af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, f.eks. arbejdspladsvurdering (APV), arbejdsmiljødrøftelser, samarbejdsprocesser, m.fl.
  • Være ansvarlig for kompetenceudvikling/mindre kurser og undervisning inden for de forskellige roller i menighedsrådsarbejde.
  • Ansvarlig for vores rekrutterings- og kursus/bookingsystemer.
  • Projektstyring i forbindelse med Sekretariatets udviklingsprojekter, men også menighedsrådets projekter f.eks. om forskellige samarbejder på tværs af sogne og provstier.
  • Der må forventes noget aften- og i mindre grad weekendarbejde (ca. 2 lørdage pr. år) samt en del kørsel, hvorfor kørekort og bil er en nødvendighed.

Vi tilbyder:

  • Et job og en organisation med stor anerkendelse af din indsats. Hvor du bliver en del af fællesskabet og altid kan søge sparring, selv om du ofte udfører opgaverne alene i din konsulentfunktion.
  • Introduktion, oplæring og supervision på opgaver.
  • Et job i en organisation med stærkt passionerede frivillige og medarbejdere.
  • Muligheden for at være med til at udvikle på HR-funktion.
  • Mulighed for at være med til at udvikle på tekniske løsninger, som understøtter processer og arbejdsgange for menighedsrådene og medarbejderne.
  • En bred samarbejdsflade med bl.a. provstierne, løn- og regnskabsmedarbejdere, Viborg Stift, Kirkeministeriet, Landsforeningen for Menighedsråd og HR-konsulenter i andre provstier i hele landet.
  • Et selvstændigt job med høj grad af selvtilrettelæggelse, og hvor der er plads til en hverdag, som skal gå op. Vi er alle ansvarlige og har tillid til hinanden, hvilket gør det muligt at være fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstid.
  • Kontorfaciliteter i alle 3 provstier samt mulighed for at lave aftale om hjemmearbejde 1-2 dage i ugen.

Vi søger netop dig, som har følgende profil:

  • Du ser dig selv i et meget alsidigt job, hvor det skal motivere dig, at ikke to dage er ens, og hvor du sætter en ære i at servicere andre.
  • Du er god til at opbygge tillidsskabende relationer og et stærkt tværgående samarbejde.
  • Du har lyst til at samskabe med frivillige og har fokus på læring og kompetenceudvikling.
  • Du er stærk til at formidle både mundtligt og skriftligt og har en systematisk og struktureret arbejdsgang.
  • Du er i stand til at arbejde struktureret og selvstændigt.
  • Du har sans for detaljen, samtidig med, at du ikke mister overblikket over helheden.
  • Du er hurtigt til at sætte dig ind i nye it-systemer og har evner og lyst til at være supportfunktion på praksisniveau. HR-funktionen varetager nemlig både rekrutteringssystemet og apv/trivselsmålingssystem.
  • Du er proaktiv og har en nysgerrig tilgang til dine arbejdsopgaver.
  • Du er fleksibel i forhold til frihed/arbejdstider og har lyst til at arbejde fleksibelt, også som udekørende konsulent.
  • Du har erfaring inden for det personalejuridiske område, ligesom vi gerne ser, at du har erfaring med ledelse/HR inden for offentligretlige ansættelsesforhold.
  • Du har situationsfornemmelse, menneskekundskab og empati.

Du er altid velkommen til at give Susanne Boutrup et kald på tlf. 22750899 og vende din profil eller søge yderligere informationer.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten indgået mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisation – Det Statslige Område (OAO-S Fællesoverenskomsten) og Organisationsaftalen indgået mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK), samt protokollat, til organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (folkekirken). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, sats I., svarende til en basisløn på 356.360,04 kr. årlig (nutidskr.). Hertil kommer pension på 15 % betalt af arbejdsgiver samt ulempetillæg. Der kan efter omstændighederne indgås aftale om kvalifikationstillæg.

Ansøgningsfrist d. 3. juni, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted d. 7. juni 2024 om formiddagen.

Der vil blive indhentet referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsesprocessen

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex