Bliv en del af rejsen:

Vil du være med til at trylle magi ud over vores produkttekster? Som vores nye Product Copywriter spiller du hovedrollen i at få beskrevet alle nytilkommende produkter på vores webshop – lige fra produkttekster til anvendelsesguide mv.

Vi oplever betydelig vækst og leder derfor efter en erfaren og passioneret kommunikator til at styrke vores team. Din rolle bliver afgørende i, at vi fortsat kan være nogle af de første til at tilbyde de mest trendy og virale K-beauty produkter på vores webshop.

Om jobbet:

Vi forestiller os at du arbejder 8-15 timer om ugen og der er mulighed for at kombinere med hybrid/fjernarbejde.

Din rolle vil være involveret i alle aspekter af at beskrive nytilkommende produkter. Du vil skabe fængende tekster der gør det overskueligt for vores kunder at afgøre, om et produkt er egnet til deres hud, med det ultimative mål at gøre shoppeoplevelsen behagelig og positionere os som eksperter på vores produktsortiment.

Succes vil blive målt på overholdelsen af tidsplaner for færdiggørelse af oprettelse af produkter samt en perfektionistisk tilgang til, at vores kunder altid får de korrekte oplysninger og rette informationsmængde om alle produkterne.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Lave beskrivende tekster for ney produkter, baseret på informationer vi får fra de respektive brands
  • Opbygge et ingredienskendskab, så du kan beskrive de forskellige nøgleingrediensers egenskaber på en forståelig og nede-på-jorden måde for kunderne.
  • Indsætte ingredienslister samt bruge AI til at analysere ingredienslisterne for at kunne lave en ”fri for” sektion.
  • Indsætte hvilke hudtyper og hududfordringer som et produkt passer til.
  • Oprette produkterne samt indsætte tags, så produkterne bliver filtreret korrekt på webshoppen.

Forventningerne til dig:

Du er perfektionistisk og velformuleret person, der har en naturlig interesse i hudpleje. Du behøver ikke at være ekspert i hudtyperne, produkttyperne eller ingredienser, så længe du er indstillet på at lære og bruge tid på at researche produkterne.

Vi forventer:

  • At du har et naturligt flair for kommunikation
  • At du kan formulere fængede tekster der både fremstår professionelle og indbydende
  • En evne til at finde frem til egenskaberne ved nye produkter, bl.a. ved at kigge på produktpræsentationer fra vores leverandører
  • Kreativ tænkning og evnen til at arbejde selvstændigt
  • Studieretning inden for kommunikation, marketing eller relaterede felter er en fordel.

Hos Dermaspace tilbyder vi dig:

Hos Dermaspace skaber vi en inspirerende virksomhedskultur, hvor åbenhed og hurtige beslutninger er normen. Vi dyrker et tæt samarbejde, hvor vi ikke blot støtter, men også opmuntrer og udfordrer hinanden til at nå nye højder. Vores hjerte banker for din trivsel på individuelt plan, og sammen stræber vi efter at skabe en arbejdsplads, hvor alle blomstrer og vokser i fællesskab.

Du får:

  • En spændende og varierende hverdag, der udfordrer og udvikler, så du aldrig keder dig.
  • Et uformelt arbejdsmiljø, der summer af energi og sjov, hvor vi deler viden og støtter hinanden med et smil på læben.
  • En arbejdsdag med spændende og alsidige opgaver, som altid giver dig mulighed for at forfine dine færdigheder, mens du går efter dine mål.

Hos os får du lov til at arbejde selvstændigt og gode muligheder for personlig udvikling. Vores arbejdsmiljø er præget af en uformel tone blandt kollegaer. Lønniveau efter kompetencer og erfaring.

Ansøgning:

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV med relevante bilag snarest på job@dermaspace.dk – vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte COO Vickie Mose på telefon 28557575. Enhver ansøgning og forespørgsel behandles fortroligt.

Dermaspace ApS

Dermaspace.dk er en førende leverandør inden for koreansk hudpleje og skønhed, der er dedikeret til at levere innovative produkter til både B2C og B2B. Vores passionerede team brænder for at introducere skønhedsløsninger, der ikke kun forbedrer hudens tilstand, men også styrker selvtilliden. Vi specialiserer os i et bredt udvalg af premium koreanske hudplejeprodukter, der er skræddersyet til at imødekomme forskellige hudtyper og -problemer. Hos Dermaspace.dk er vores mål at levere en unik shoppingoplevelse og ekspertvejledning til vores kunder. Bliv en del af vores dedikerede team, og vær med til at forme fremtiden for koreansk hudpleje i Skandinavien.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex