.

Klitmøller Børnehus søger 1 pædagog i et barselsvikariat på 37 timer

Vi søger 1 uddannet pædagog til et barselsvikariat. Stillingen er tilknyttet en af vores aldersopdelte grupper med børn i alderen 3-5 år. Stillingen er ledig fra 1.8. 2024.

Klitmøller Friskole og Børnehus ligger i en by i rivende udvikling. Vi er eneste skole og børnehus i en by med stigende børnetal. Vi ligger tæt ved klitter, strand, hede og plantager, som vi benytter meget i det daglige for alle aldersgrupper. Vi har et kolonihavehus i Hanstholm, som vi tager til med jævne mellemrum.

Vi er en vuggestue normeret til 15 børn, en børnehave normeret til 69 fordelt på 2 aldersintegrerede grupper og en aldersinddelt gruppe for de børn, der skal begynde i skolen efter sommerferien. Vi har en madmor, der kreerer dagens måltider for os. Vi arbejder tæt sammen med skole og SFO både i det daglige og i forbindelse med projekt uger.

Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i vores fantastiske nærmiljø, der giver rig mulighed for at udvikle sig gennem naturen, udeliv, bevægelse og de oplevelser, der er at hente her. Vi arbejder aktivt med de Styrkede Pædagogiske Læreplaner og har forskellige aktiviteter spredt ud i løbet af dagen.

Hvis du tænker, at ture i storslået natur, bålmad, dejlige børn og fantastiske kolleger taler til dig, er du helt sikkert vores nye kollega.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet pædagog
  • Evner at planlægge, dokumentere og evaluere dit arbejde både alene og sammen med dine kolleger
  • Er god til at samarbejde med kolleger og forældre
  • Er fleksibel og kan håndtere, at rutiner brydes og at have flere bolde i luften af gangen
  • Vægter tryghed og omsorg for den enkelte og fællesskabet
  • Er tydelig, åben og ærlig i din kommunikation
  • Er en engageret og nærværende person
  • Elsker at være ude i al slags vejr

Vi kan tilbyde dig:

  • Et børnehus, der vægter høj faglighed, og hvor alle er medansvarlige for et godt arbejdsmiljø
  • Et job med ansvar, hvor du har mulighed for at sætte spor
  • Et job hvor ingen dage er helt ens
  • Et alsidigt hus med engagerede kolleger og mulighed for udvikling
  • En aktiv forældregruppe

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Ansøgning med relevante bilag og referencer sendes senest d. 27.5. 2024 kl. 12.00 til lisa@klitmollerfriskole.dk

Vi forventer at afholde samtaler i den efterfølgende uge.

For yderligere oplysninger kontakt Lisa Jørgensen på 20906786

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex