Vi forventer, at du er professionsuddannet fysioterapeut eller ergoterapeut og gerne har erfaring indenfor hjælpemiddelområdet jf. serviceloven. Du vil blive tilknyttet vores gruppe af sagsbehandlende terapeuter, som arbejder tæt sammen om løsning af både individuelle samt fælles arbejdsopgaver, her i blandt passe vagttelefon, besøg på hjælpemiddeldepotet, rådgivning og vejledning af kolleger, tilpasning af hjælpemidler m.m.

Vi værdsætter høj faglighed i en travl hverdag præget af humor og en uformel omgangstone. Vi har kontor i Gislev, Teknologi og Hjælpemiddeldepot i Ringe N. og så er vi også ude i borgernes egne hjem. For os er kerneopgaven den borgernære indsats baseret på et samarbejde med borgeren og pårørende for at skabe det selvstændige og meningsfulde liv.

I Myndighedsafdelingen varetages myndighedsarbejde indenfor handicap, psykiatri, ældre, hjælpemidler og pleje-/ældreboliger. Vi er organiseret i to myndighedsafdelinger: Myndighed Sundhed og Ældre, hvor du bliver ansat, samt Myndighed Social, som vi arbejder tæt sammen med. Hvert fagområde i myndighedsafdelingerne har tilknyttet en faglig koordinator.

Jobbets indhold er:
  • Sagsbehandling af hjælpemidler efter § 112, § 113, og § 116
  • Rådgivning og vejledning af borgere og pårørende
  • Tværfagligt samarbejde med kolleger, ledere samt interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Dokumentation af administrative processer i dokumentationssystemet NEXUS
  • Videreformidling af indkomne ansøgninger og henvendelser til relevante samarbejdspartnere

Om dig
Vi ønsker, at du:
  • Evner at finde gode, kreative og fleksible løsninger på faglige problemstillinger
  • Har erfaring med at skrive afgørelser og generelt er god til skriftlighed i dit arbejde
  • Har kendskab til forvaltningsretlige- og sagsbehandlingsregler
  • Kan kommunikere åbent, positivt og tydeligt med borgere, pårørende og samarbejdspartnere
  • Kan arbejde selvstændigt, helhedsorienteret og tværfagligt
  • Kan arbejde struktureret med dine opgaver
  • Trives i en omskiftelig hverdag med mange opgaver
  • Har gyldigt kørekort

Vi tilbyder:
  • Fast deltidsstilling på 32 timer
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Mulighed for faglig sparring og udvikling
  • Arbejdsplads med en sund kultur
Når du starter i stillingen, vil du få et introduktionsprogram, som indeholder grundig præsentation af samt oplæring i stillingens opgaver. Vi glæder os til at få dig med på holdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger, kan fås hos afdelingsleder, Heidi Gohr Jespersen, tlf. 7253 4772.
Ansøgningsfrist er fredag d. 24. maj kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag d. 28. maj.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex