Engageret og dygtig klinikassistent søges - Odder
Odder Tandklinik søger en engageret og dygtig klinikassistent til en stilling på 33 t/uge med en ugentlig fridag fredag.
Odder tandklinik er en lille velfungerende klinik med 1 tandlæge, 2 tandplejere, 2 (3) klinikassistenter og en receptionist/blæksprutte.
Vi har Cerec-fræser, dentalmikroskop, computerstyret bedøvelse mv og modtager henvisninger for rodbehandlinger.
Vi vægter god information til vores kunder, tryg stemning omkring behandlingen og selvfølgelig høj kvalitet i selve behandlingen.
Vi håber at finde en dygtig og selvstændig ka med godt humør, overblik og ben i næsen, der vil være en del af vores arbejdsfællesskab.
Vi holder af en kop kaffe og evt en kage, snak, grin og alvor i personalerummet, men vi kan også være effektive, når der er travlt og nyder når maskinen kører i et godt flow.
Klinikken ligger i tæt afstand til letbane og busstation.
Lyder det interessant, så skynd dig at sende en ansøgning på mail@odder-tandklinik.dk
Du kan læse mere om klinikken på www.odder-tandklinik.dk og du er også velkommen til at ringe på 86541777
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex