Mangler du arbejde hen over sommeren og vil tjene lidt ekstra?

Er du ved at samle timer sammen, for at kunne tage uddannelsen på voksenelevløn?

Er du i gang med et sabbatår, inden din videre færden i dit uddannelsesforløb?

Overvejer du et karriere-skift og vil afprøve om ældreområdet er noget for dig?

Kan du svare ja på bare ét af ovenstående spørgsmål – vil vi opfordre dig til at blive ferieafløser i hjemmeplejen Distrikt Alssund.

Med praktisk erfaring står du stærkere i ansøgerfeltet, hvis du på et tidspunkt vil ind på uddannelsen eller læse videre inden for social- og sundhedsområdet.

Samtidig vil du opleve at teoriarbejdet på skolen, vil falde dig nemmere – når du har noget praksiserfaring at tage med dig ind i uddannelsen.

Vi søger stabile ferieafløsere, som ønsker et selvstændigt fagligt ansvar og som er gode til at inddrage borgeren i daglige aktiviteter og beslutninger i hverdagen.

Du vil både kunne arbejde i dag- og/eller aftenvagt.

Stillingerne vil typisk være til 37 timer pr. uge eller efter aftale, men vi er fleksible.

Arbejdsopgaverne består af plejeopgaver, samt praktisk hjælp i borgers eget hjem.

Vi stiller cykel til rådighed i dagvagt og bil i aftenvagt.

I Hjemmeplejen distrikt Alssund arbejder vi i små teams. Alle grupper møder ind på Kongevej 19, 6400 Sønderborg.

Vi forventer at du:

  • kan arbejde sommeren over
  • er en stabil medarbejder
  • er fleksibel og har lyst til at gøre en forskel
  • er positiv og hjælpsom
  • kan arbejde selvstændigt
  • har et godt humør
  • har kørekort (hvis du ønsker aftenvagt)

Vi tilbyder:

  • En inspirerende arbejdsplads, hvor der dagligt er nye udfordringer
  • Nyt introduktion materiale til arbejdet i hjemmeplejen
  • Et godt samarbejde på tværs af faggrupperne
  • Gode kolleger, der er positive og imødekommende
  • En spændende og aktiv arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum
  • Medarbejdere, som er socialt engageret i hinanden

Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og FOA – Fag og Arbejde.

Yderligere oplysninger fås ved direkte henvendelse til daglig leder:

Helene Tækker, mobil: 27 90 59 38, mail: hetk@sonderborg.dk (Team Udsigten, Team Lerbo/Dambo, Team Aftenvagt 1)

Karina Petersen, mobil: 27 90 59 34, mail: kpef@sonderborg.dk (Team Sundsmark, Team Vølbo/Løkkerne, Team Aftenvagt 2)

Lena Therkildsen, mobil: 27 90 62 83, mail: lthe@sonderborg.dk (Team Specialist Rehab, Team Ulkebøl)

Lotte Antonsen, mobil: 27 90 62 82, mail: lant@sonderborg.dk (Team Rengøring)

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Der holdes løbende samtaler, så send ansøgningen hurtigst muligt. Skriv venligst om du ønsker dagvagt og/eller aftenvagt.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex