I Tønder Kommune opleves at flere og flere familier ønsker at hjemmeundervise deres børn efter Friskoleloven § 35 stk. 2, 3. Skoleforvaltningen i Tønder Kommune ønsker derfor at ansætte en lærer pr. 1. august 2024 til at varetage tilsynene med elevernes undervisning.

Som tilsynsførende er du ansvarlig for, at

  • føre tilsyn med de hjemmeunderviste elever i kommunen
  • forberede og gennemføre tilsynene
  • udfærdige tilsynsrapport efter tilsynene.

Vi søger en lærer, der

  • har kendskab til indskolings, - mellemtrins- og udskolingsniveau
  • kan vurdere elevens faglige standpunkt og progression
  • har en professionel tilgang til de familier, som har valgt at hjemmeundervise deres børn
  • har gode skriftlige kompetencer
  • kan arbejde selvstændigt
  • behersker tysk/engelsk.

Opgaven er berammet til et samlet timetal på 240 timer årligt. Tilsynene føres løbende hen over året. Tilsynene forgår i elevernes hjem, hvorfor et kørekort er nødvendig.

Krav til opgavens udførelse
Ud over at gennemføre selve tilsynene skal der påregnes fire årlige møder med Skoleforvaltningen samt transporttid til de hjemmeunderviste elevers bopæl. Der udfærdiges efter hvert besøg en tilsynsrapport.

Du planlægger, i samarbejde med skoleforvaltningen, hvornår de enkelte tilsyn finder sted. Det er muligt at gennemføre tilsynene om eftermiddagen.

Lønindplacering sker efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere information vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte skolekonsulent Helle Behr, e-mail hebeh@toender.dk eller på tlf. 24 46 62 61.

Ansøgningsfristen er den 26. maj 2024, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 29. maj 2024.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex