Da vores dygtige ergoterapeut går på barsel, søger vi en ergoterapeut med særlige kompetencer inden for det rehabiliterende arbejde i borgers hjem.
Om jobbet
Stillingen er et barseslvikariat på 32 timer pr. uge med tiltrædelse 1. juli 2024 eller efter aftale.

Som rehabiliterende ergoterapeut i hjemmeplejen har du en central rolle i samarbejdet med borgerne og deres pårørende, foruden et udviklende samarbejde med dine kollegaer i distriktet.

Terapeutgruppen består af en ergoterapeut og en fysioterapeut. Som ergoterapeut i et bydistrikt vil du skulle transportere dig rundt på cykel.
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder dig et godt og solidt kollegialt fællesskab, hvor vi udfordrer og udvikler hinanden til glæde for vores borgere. Vi arbejder rehabiliterende og har et tæt samarbejde med myndighedsafdelingen, sygehus og praktiserende læger. Du får en god introduktion.
Vi søger en kollega med en stærk faglig profil, og som kan varetage følgende opgaver
  • Individuel træning efter Sundhedsloven og Serviceloven, samt ADL træning
  • Helhedspleje planlagt i fællesskab med dine kollegaer og planlægger
  • Have evne til at være mødeleder og facilitere RH-møder i dagvagt, som aftenvagt
  • Yde tværfaglig sparring, vejledning af plejepersonale, samt instruktion og supervision
  • Være borgerens første møde med hjemmeplejen, gennem opstartsbesøg
  • I samarbejde med plejepersonalet, være med til at afdække borgerens behov for hjemmehjælp, herunder beskrivelser til Myndighed.
  • Være ansvarlig for at udarbejde APV i borgerens hjem sammen med fysioterapeuten således, at vi opfylder Arbejdsmiljøloven. Du forestår bestillinger af APV-hjælpemidler og samarbejder med pårørende om "Hjemmet som vores arbejdsplads".
  • Sikre dokumentation samt statusredegørelser fagligt og kortfattet i omsorgssystemet Nexus. Ad hoc-opgaver i forhold til dine kompetencer og hvad driften kalder på.
  • Er mødestabil og fleksibel
Om os
Vi er et tværfagligt team med base i Vejle Midtby, som består af sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, social-og sundhedshjælpere samt en fysioterapeut og en ergoterapeut. Vi er uddannelsessted for elever og studerende.

I distriktet løser vi alle opgaver efter Serviceloven og Sundhedsloven, i borgernes eget hjem i Vejle Midtby. Vi løser vores opgaver med faglig kompetence og vedvarende fokus på at udvikle vores praksis til gavn for borgernes mestring, livskvalitet, sundhed og trivsel.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Det drejer sig om et barselsvikariat på 32 t/uge.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 12. maj 2024.
Vi holder løbende samtaler.
Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du at vide mere, kan du ringe til distriktsleder Betina Marek Beck på 24 97 27 13 eller ergoterapeut Mette Marie Jørgensen på 21 60 76 12.
Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex