Kronborghus/Kronborgsund søger sommerferie vikarer.

Sommeren er på vej og alle de faste medarbejdere skal på ferie, så vi får brug for flere vikarer.
På Kronborgshus og Kronborgsund bor i alt 29 voksne mennesker i alderen 20-70. Fælles for beboerne er, at de alle har vidtgående funktionsnedsættelser og begrænsninger, både fysisk og psykisk, hvilket bevirker at de har behov for megen hjælp og støtte.
Opgaver:
  • Guidning af borgere som ikke kan navigere i almindelige daglige gøremål, herunder hjælp til al personlig hygiejne og hjælp til morgenmad, frokost og aftensmad. Andre opgaver som bidrager til at skabe gode hjem for og med borgerne, f.eks. aktiviteter.
Du skal:
  • Besidde ansvarsfølelse, være stabil og professionel i din tilgang til dit arbejde. Udvise omsorg for borgerne, som er afhængige af kvalificeret støtte. Kunne udvise ro omkring din person, og modtage instruktion i arbejdet fra erfarne kolleger. Have kendskab til egne forudsætninger og begrænsninger
Vi tilbyder:
En arbejdsplads hvor vi værdisætter et godt og konstruktivt samarbejde, der udvikler en god kultur. Vi har det godt sammen, når vi skaber hjem for og med beboerne.
Gode kompetente kolleger, der er glade for deres arbejde.

Et arbejde med skiftende arbejdstider, morgen, aften, nat og weekend, samt helligdage.
Grundig oplæring i arbejdet.

Kontakt:
Skriv kort om dig selv og vi vil kontakte dig, hvis vi ser et match.

Ansøgningsfrist senest onsdag den 21. maj 2024.

Ved spørgsmål ring til daglig leder Lone Rosquist Henriksen på tlf.: 41 86 80 96.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for Omsorgsmedhjælpere.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex