Vi søger

En engageret, service-mindet og digitalt stærk administrativ medarbejder

SOSU Nykøbing Falster søger en administrativ medarbejder, der kan medvirke til at varetage administration af vores kursister og elever.

Vi tilbyder et job med megen mening, gode kollegaer og en alsidig arbejdsdag. For på SOSU Nykøbing Falster forsøger vi at gøre uddannelse til en holdsport, og uanset hvilke opgaver vi løser, så er vi alle med til at uddanne fremtidens vigtige medarbejdere inden for sundhewd, omsorg og pædagogik.

Stillingen udbydes i en periode, hvor SOSU Nykøbing Falster og CELF udvikler et partnerskab med henblik på, at de administrative opgaver omkring elever og kursister skal varetages i et samarbejde. Derfor vil der i ansættelsesudvalget også være repræsentanter fra CELF.

Vi ønsker, at gøre vores administrative arbejdsgange mere digitale. Derfor er det en stor fordel, hvis du har erfaring med både administrative- og digitaliseringsopaver. Du skal have lyst og evner til at løse både komplekse og mere rutineprægede opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

- Du skal være med til at løse daglige opgaver inden for uddannelsesadministration

- Du skal være med til at deltage i udvikling og drift af nyt servicekoncept på AMU-området

- Du skal være med til at forme og udvikle nye administrative processer og tjenester

- Du skal være med til at sikre høj kvalitet i opgaverne gennem effektive og optimerede arbejdsgange.

- Du skal være indstillet på, at dine arbejdsopgaver kan forandre sig med tiden.

Opgaverne løses primært i systemerne: Office 365, Studie+, Lærepladsen.dk, Efteruddannelse.dk, Visma Case, Visma Addo, SDBF m.fl.

Vi forestiller os, at du har relevant erfaring.

Ansættelsesbetingelser

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomt.

Mulighed for hjemmearbejde.

Der gøres opmærksom på, at stillingen kræver, at skolen indhenter en børneattest i henhold til Børneattestloven.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Leder af uddannelsesservice Anne Kjøller Andersen, telefonnr. 2118 9762.

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat pr. den 1. august 2024.

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23 og 24, 2024.

Ansøgningsfristen er torsdag den 16. maj 2024.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex