Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor der skal holdes fokus på processer og deadlines? Er du skarp på kommunal økonomistyring, og kan du lide at få ting til at lykkes?

Kerteminde Kommunes økonomiafdeling søge en engageret konsulent, der brænder for at arbejde med økonomistyring og -systemer. Den ideelle kandidat vil spille en central rolle i håndteringen af kommunens arbejdsmarkedsområde og bidrage til optimering af økonomiske processer. Du kommer til at arbejde i en afdeling med 10 andre, hvor det faglige niveau er højt, og der er en uformel tone. Vi vægter det sociale højt og tager gerne en snak omkring frokostbordet.

Ansvarsområder:
  • Sikring af datakvalitet og systemintegrationer ift. OPUS.
  • Udarbejdelse af budgetter, regnskaber og økonomiske analyser for arbejdsmarkedsområdet.
  • Rådgivning og support til fagafdelingen om økonomiske spørgsmål og systemanvendelse.
  • Bidrag til udvikling og implementering af nye økonomiske politikker, procedurer og værktøjer.
  • Deltagelse i tværgående projekter med økonomisk fokus.
  • Ad hoc hjælp på større økonomiske analyser på forskellige fagområder.
Kvalifikationer:
  • Relevant uddannelse inden for økonomi, finans, regnskab eller lignende.
  • Gode IT-kompetencer og erfaring med økonomisystemer.
  • Analytisk stærk med gode evner inden for dataanalyse og rapportering.
  • Selvstændig, struktureret og med gode samarbejdsevner.
Vi tilbyder:
  • En spændende og udfordrende stilling med stor betydning for kommunens økonomiske sundhed.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kolleger og mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Gode ansættelsesforhold, bl.a. mulighed for en 4-dages arbejdsuge, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Det praktiske vedr. stillingen:
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
  • Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk
  • Der afholdes løbende ansættelsessamtaler
  • Stillingsopslaget tages ned, når kandidat er fundet

Ønsker du flere oplysninger er du velkommen til at kontakte leder af Økonomiafdelingen Harald-Åge Mortensen, på mobil: 2020 5148 eller via mail: hamr@kerteminde.dk

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex